marmorJeg faldt forleden over et cover i noget marmor-agtigt print på Pinterest og kom efterfølgende på idéen om selv at lave et noget lignende. Det er faktisk utrolig nemt og koster ikke meget mere end 30-50 kr at lave og så beskytter det samtidig computeren mod ridser og skrammer. Det eneste man skal bruge er noget selvklæbende folie med marmorprint, som blandt andet kan købes i Panduro Hobby, Dyrup farvehandel og diverse steder på nettet, en lineal til at glatte papiret ud med, en saks, en hobbykniv og et målebånd (jeg kommer til at tænke på Egon fra Olsenbanden, når jeg sådan remser redskaberne op – dog mangler der nogle mærkværdige ting som f.eks. 3 gajoler og en fiskestang, haha). Jeg håber at min lille guide nedenfor illustrerer, hvordan det laves step by step. Æblet skar jeg ud til sidst med hobbykniven (var MEGET forsigtig, for at undgå ridser), men set i bakspejlet ville det nok være bedre at tegne det op og skære det ud af folien inden det sættes på computeren. Hvis man sørger for at computeren er tændt, kan man sagtens se æblet igennem. Nogen ville måske mene, at det slet ikke er nødvendigt at skære det ud. I spørger bare, hvis der er noget I ikke forstår eller vil vide mere om. Hvad synes I om idéen? :) (Se i øvrigt nogle flere DIY guides HER)

……………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………..

I really have a thing for marble at the moment (like every other fashionista, haha), so I just made this new marble “cover” for my laptop. The only thing you need to create it is some marble contact foil (available on Ebay or at your local paint store), a scissor, a ruler, a knife and a measuring tape. It’s really easy to make and it doesn’t take no longer than 10-15 minutes. What do you think of it? :) (check out my other DIY guides HERE)

diy