At blive forældre er noget af det største i livet. Det tror jeg, de fleste vil mene. Det har ihvertfald altid været min største drøm og nogen gange har jeg stadig svært ved at forstå det. At jeg har været så heldig at få det med i livet. En sund og rask lille pige. Jeg er meget taknemmelig. Jeg havde forestillet mig, at det måske ville blive svært at blive gravid, da jeg lider af endometriose og derfor havde jeg ekstra svært ved at forstå det, da graviditetstesten viste to streger. I videoen kan I se, hvordan det foregik, at jeg fandt ud af det. Det er en af de mest personlige film, jeg har delt – I får nemlig også et klip fra den dag, hvor jeg fortalte Christoffer nyheden.

Den del havde jeg egentlig kun filmet, uden han vidste det, for at have et minde til os selv. Det var derfor ikke planlagt, at jeg ville dele det. Christoffer og jeg har talt meget om, hvorvidt vi alligevel skulle bruge klippet og blev enige om at gøre det. Det er lidt grænseoverskridende, men samtidig synes vi, det er enormt hyggeligt at dele med jer, da det er noget, som de fleste oplever på et tidspunkt i deres liv og kan relatere til. Samtidig giver videoen endelig svar på nogle af alle baby spørgsmålene i den Q&A, som jeg stablede på benene for flere måneder siden. Jeg håber, I tager godt imod videoen. :) I må som sagt meget gerne subscribe på min Youtube kanal, hvis I vil se mere fremover. Det vil jeg sætte pris på. Hav en dejlig mandag.