God formiddag, allesammen. ♡ Som jeg fortalte i går, var Christoffer, Lily og jeg i starten af ugen til et photoshoot i Stockholm. Det var som sagt Lilys første flyvetur nogensinde og vi var lidt nervøse for, hvordan det ville gå. Specielt fordi vi skulle flyve hele to gange samme dag. Ikke mindst er det altså lidt af en jungle at rejse med et barn for første gang, når man både skal have barnevogn og autostol, babymad, puslegrej og jeg ved ikke hvad med på tur. Jøsses. Vi filmede stort set hele dagen igennem, så i videoen ovenfor får I både et indblik i, hvordan flyveturene forløb og ikke mindst photoshootet i Stockholm. Jeg håber, I kan lide den. ;) Ellers vil jeg blot ønske jer en rigtig dejlig søndag. Inden længe triller vi mod Nordsjælland til familiehygge hos min søde mor.