4l3a7548

God eftermiddag til jer alle. Nyder I weekenden? Vi får min niece og nevø på besøg inden længe til overnatning. Så her står den på risengrød, tegnefilm og puslespil. Totalt hyggeligt. Jeg er slet ikke kommet ud af nattøjet i dag, haha.. Kender I det? Så jeg tror bare, at jeg beholder det på resten af dagen. Det er vel weekend og det er alligevel så koldt udenfor, at man lige så godt kan blive indendøre i pyjamas. ;)

creme

Apropos det der med kulde… Opfører jeres hud sig også helt skørt i øjeblikket, hvor det er så koldt? Efter vi kom hjem fra Thailand, blev min hud helt ekstrem tør. Den kolde luft og radiatorvarmen er altså en dårlig cocktail, synes jeg. Hvis jeg glemmer at bruge creme bare en enkelt gang efter badet, krakelerer den nærmest.

4l3a7541

Som I ved, har jeg i løbet af de sidste par måneder haft et samarbejde med Estée Lauder og har derfor haft rig mulighed for at afprøve en masse af deres produkter. Flere af dem kendte jeg i forvejen, og har brugt dem on/off i flere år, mens andre er nye opdagelser. En af de nye tilføjelser er denne ansigtscreme, Revitalizing Supreme Plus.

Jeg bruger den hver morgen, efter jeg har været i bad og renset ansigt. Konsistensen føles nærmest som en drøj serum. Den er virkelig lækker og så trænger den lynhurtigt ind. Nu hvor jeg er rundet de 3 plus 0 er jeg også begyndt at kunne se nogle fine linjer dukke op hist og her. Nu har jeg jo kun brugt cremen i en uges tid, men den skulle efter sigende også have en effekt på alderstegn. Den indeholder nemlig det såkaldte Moringa ekstrakt, som beroliger, opstrammer og udglatter. Jeg kan skrive under på, at huden føles mere jævn og ensartet og bedst af alt giver den masser af fugt. Min hud er slet ikke så tør, som lige de første dage efter, vi kom hjem fra troperne. Den kan virkelig varmt anbefales, hvis I vil forkæle jer selv med en lækker dagcreme.

Indlægget er udgivet i samarbejde med Estée Lauder