secretbaby-announcement

Ih, hvor har jeg glædet mig til at dele vores lille hemmelighed med jer, som har fyldt så meget den seneste tid. Som jeg teasede om i går, bliver 2019 et ganske særligt år for os – nyt og spændende på så mange måder. Det er med bankende hjerte, at jeg trykker “udgiv” til dette indlæg…

Vi skal være forældre igen! Lily skal være storesøster. ♥ Det er så stort og vildt.

Vi er så taknemmelige og både glade og spændte på at møde det lille menneske. Blive en familie på fire. Det er svært at forstå og forestille sig, hvordan det bliver. Hvad det er for en lille personlighed, der gemmer sig inde i maven. At se Lily blive storesøster… Det hele er så overvældende og jeg glæder mig til at dele mange flere tanker med jer. :)

Knus Christina