epson-printerjulekortdiyprinter-epson

Glædelig 2. søndag i advent, allesammen. <3 Det er blevet tid til at åbne den fjerde låge i Mette Maries og min julekalender og denne gang kan I vinde en super fed printer fra Epson. Printeren hedder EcoTank ET-3600 og har en værdi af 3.499 kr. Den kan både udskrive, scanne og kopiere med dobbeltsidet udskrivning – endda trådløst fra både computer og mobile enheder.

Personligt elsker jeg at tegne og sammensætte alt fra guides til invitationer på computeren og det er bare lidt sjovere at udskrive dem på en ordentlig printer, når man nu har gjort sig umage. :) Printeren her er virkelig idéel til DIY-projekter, da den printer i super kvalitet på alt fra almindeligt papir til fotopapir, lærred, pap og lignende. Den er lavet med et blækbeholdersystem, som man fylder op med farve og den kan derved udskrive intet mindre end 11.000 sider uden at blækket tørrer ud som med almindelige blækpatroner. Så på den måde er der i længden mange penge at spare, når man ikke hele tiden skal skifte patroner.

I år har jeg lavet mine egne julekort og selvfølgelig udskrevet dem på den lækre Epson printer. Jeg er virkelig positiv overrasket over kvaliteten og ikke mindst hvor hurtigt den udskriver. Det er godt nok noget andet end min gamle printer. Førhen når jeg skulle udskrive kort, invitationer, guides osv. gik jeg altid forbi en fotobutik og fik det udskrevet i dyre domme, men det er slet ikke nødvendigt, da Epson printeren her udskriver i tilsvarende kvalitet.

I er mere end velkomne til at downloade mine hjemmelavede kort HER, hvis I skulle have lyst til at sende et julekort til en I holder af. Det kan også være, at I allerede har været igang med at lave julekort selv? :) I kan også downloade en masse andre kort hos Epson HER.

KONKURRENCE: for at deltage i konkurrencen om Epson EcoTank ET-3600 printer skal I blot lægge en kommentar til dette indlæg. 

I samarbejde med Epson