Tak

endometriose

endometriose

Tusind tak fordi I tog så godt imod mit indlæg omkring endometriose i går. Det er helt overvældende med al den positive feedback og jeg blev meget rørt af at læse jeres egne historier og erfaringer. Det er en lidelse, som der burde være mere fokus på og som vi skulle kunne tale mere åbent omkring – for der er som sagt virkelig mange, der lider af det og er meget plaget af sygdommen hver dag. Det kan bare være svært at tale om et emne, der sidder et vist sted, hvis I forstår, hvad jeg mener. ;) Det er nok derfor, det kan være tabubelagt at være åben omkring.

Det var også yderst grænseoverskridende for mig at trykke “udgiv”, og jeg havde overvejet det i mange måneder, så det er virkelig befriende, at I tog så godt i mod indlægget. Ikke mindst sætter jeg stor pris på, at I også har turdet at dele jeres personlige historier. Så var det ikke så “farligt” alligevel. Tak fordi I engagerer jer her på bloggen og tager jer tid til at kommentere. Det betyder alverden! Jeg elsker der forum, vi i fællesskab har opbygget her på bloggen. Jeg har læst hver og én af jeres kommentarer og besvarer dem senere i dag. God onsdag til jer alle. <3

View Post
Share

Endometriose

endometriose

endometriose

Da jeg offentliggjorde nyheden om, at vi venter os, fortalte jeg også, at jeg havde haft svært ved at forstå, at jeg var gravid, da vi ikke havde de bedste odds. Flere af jer spurgte ind til, hvorfor vi havde svært ved at få børn? Det var ikke sådan, det skulle opfattes. Det var ment på den måde, at vi ikke havde regnet med, at det ville gå så stærkt, som det gjorde, og jeg var faktisk bange for, om det overhovedet kunne lykkes.

For halvandet år siden fandt jeg ud af, at jeg havde endometriose. Nu bliver det lidt privat, men jeg synes, det er en sygdom, som er vigtig at få sat fokus på, da 6-10% af alle kvinder i den fødedygtige alder faktisk lider af det – mange uden at vide det. Derfor vil jeg gerne give noget ekstra af mig selv i denne sammenhæng, selvom det er temmelig grænseoverskridende for mig.

I forbindelse med at jeg en dag skulle skifte tampon, fandt jeg ved en tilfældighed en form for indvendig knude, som ikke plejede at være der. Ja, undskyld – jeg sagde jo, at det blev lidt privat. ;) Jeg tog til lægen, som ikke mente, det var noget, men det var ikke et svar, jeg kunne leve med. Derfor blev jeg efter eget ønske henvist til en gynækolog, som heller ikke mente, det var noget… Det var ikke et tilfredsstillende svar, for et eller andet måtte dette “noget” da være? Jeg insisterede på yderligere undersøgelse og blev sendt videre til Rigshospitalet.

Til min store overraskelse havnede jeg hos en overlæge på Rigshospitalet, der normalt undersøger for kræft. Det skræmte mig virkelig og jeg skulle udfylde en hulens masse papirer med svarmuligheder som: “Må vi kontakte dine pårørende i tilfælde af…?“. Jeg lagde mig op på briksen og på meget få sekunder konstaterede hun, at det var endometriose. Hun tilkaldte en specialist, som bekræftede det og jeg fik taget en biopsi (uden bedøvelse, av!) og fik lavet en MR-scanning for at se, hvor det sad.

Jeg var mega lettet over, at det ikke var kræft, selvom jeg ikke havde regnet med, at det var hvad jeg skulle undersøges for. Jeg anede ikke, hvad endometriose var og havde aldrig hørt om det. Jeg kom ind og talte med en anden læge, som fortalte mig, at endometriose er en lidelse, hvor der vokser livmoderslimhinde uden for livmoderen, så når man har menstruation, opfører endometrioseknuderne sig som livmoderen og derfor bløder det også derfra. Knuderne sidder typisk på æggeledere, æggestokke, tarm og urinblære samt i muskellaget i livmoderen, men kan i sjældne tilfælde også sidde i f.eks. lungerne. Det er virkelig en mystisk sygdom. Når de bløder helt forkerte steder, gør det selvfølgelig ondt, da blodet ikke kan løbe væk igen. Han fortalte mig, at endometriose kan forårsage kroniske smerter, træthed og barnløshed. Jeg hørte kun barnløshed. Jeg var i chok.

I månederne op til at jeg fandt ud af det, havde jeg haft voldsomme menstruationssmerter. I en sådan grad, at jeg næsten fik kvalme af det. Jeg var stoppet på p-piller et års tid forinden – ikke for at blive gravid, men blot fordi jeg havde taget dem, siden jeg var 16 år gammel og gerne ville have en pause. Jeg troede derfor, at smerterne blot skyldtes, at min cyklus skulle i orden igen. Uden at vide det var det faktisk heldigt, at jeg havde taget p-piller så længe, da hormoner er den eneste form for medicin, der kan holde sygdommen nede. Derfor blussede den op, da jeg stoppede med pillerne, hvorfor jeg fandt ud af det.

I ugerne derefter var jeg helt ved siden af mig selv. Hvad hvis vi ikke kunne få børn? Hvad hvis det ville tage flere år? Lægen havde godt nok fortalt mig, at jeg ikke skulle bekymre mig, da det ikke sad på æggestokke og æggeledere, men bare det at man har det, kan give et ufrugtbart miljø. Jeg læste mig frem til, at 30-40 % af patienter med endometriose har problemer med at blive gravide. Det gjorde mig bange. Note to self: DON’T GOOGLE! Jeg har altid ønsket mig at få børn og at få at vide, at man har en sygdom, der måske kunne gøre det svært, slog mig helt ud. Derfor var mine forventninger til at blive hurtigt gravid efter brylluppet ikke så store. Samtidig havde vi fået at vide, at vi kun måtte forsøge selv i 6 måneder, da jeg ikke må gå for længe uden at tage minipiller eller p-piller, da endometriosen derved kan udvikle sig. Efter 6 måneder skulle vi have været i fertilitetsbehandling. Det gjorde mig simpelthen så ked af det, at få den besked. Jeg troede, at jeg var fuldstændig sund og rask og jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle fejle sådan noget underligt noget. At der skulle være noget galt med min krop?

Siden jeg fik det konstateret, har jeg tager minipiller og da jeg stoppede med dem, nåede jeg kun at have menstruation én enkelt gang, før jeg blev gravid. Jeg kunne derfor næsten ikke tro mine egne øjne, da jeg stod med en positiv graviditetstest i hånden. <3 Det siges, at man er mere fertil lige efter stop af enten mini- eller p-piller, men at det skulle gå så hurtigt, havde hverken Christoffer eller jeg aldrig turde drømme om. Jeg føler mig simpelthen så heldig og taknemmelig for, at det lykkedes så hurtigt. Når man søger på Google efter endometriose og fertilitet, dukker der kun de værste skrækhistorier op og jeg synes derfor, det er vigtigt at fortælle, at der også er gode historier. Det er dog en sygdom, man burde forske meget mere i. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor den opstår. Endometriose koster årligt samfundet et beløb i milliardklassen i sygefravær, men alligevel gøres der ikke meget for at forske i den. Jeg er en af de heldige, der ikke mærker særlig meget til den i min hverdag, men der er rigtig mange, som har kroniske smerter og er meget trætte. Jeg synes, det er vigtigt at få sat fokus på, da det ofte bliver forbundet med et tabu, som man ikke taler om. Derfor havde jeg lyst til at dele min historie med jer.

View Post
Share