4 veganske opskrifter, jeg vil prøve

veganske-opskrifter

1. Mie blogger om alt fra mode til bolig og mad. Hun deler blandt andet mange lækre opskrifter, som er rimelig nemme at gå til. Senest har hun givet mig lyst til at prøve hendes grøntsagsdeller med butternut squash og gulerødder. Find opskriften HER.

2. Jeg har de seneste måneder fundet meget inspiration hos Johanne, som lever udelukkende vegansk og blogger om netop vegansk mad. Én opskrift jeg har på min “må-lave-snart-liste” er denne one pot pasta med fuldkornspasta og grønne linser. Mums! Find opskriften HER. Hendes kogebøger kan også varmt anbefales.

3. Hvis jeg ikke ved, hvad jeg skal lave til aftensmad, kan jeg altid regne med at blive inspireret hos Maria, som blogger om veganske og glutenfrie opskrifter. Hun har enormt mange opskrifter i sit repetoir. Én af dem er denne cremede broccolisupper med koriander og kokosmælk. Må prøves snart. Find opskriften HER.

4. Pernille Rosenkilde er for mig en nyopdagelse i blogland. Hun deler veganske opskrifter og har rigtig mange lækre at vælge mellem. Én af dem jeg er faldet over, er thailandsk kokossuppe med edamamebønner og fuldkornsnudler. Find opskriften HER.

View Post
Share

Vegetar i en måned

vegetarmad

Opskrifter: 1. HER, 2. HER, 3. HER, 4. HER, 5. HER, 6. HER, 7. HER, 8. HER, 9. HER

Min veninde Linette anbefalede mig for nylig dokumentarfilmen “Forks Over Knives” på Netflix. Kort sagt handler den om, hvordan kød, animalske produkter og forarbejdet mad påvirker vores krop og hvordan netop denne form for kost, hænger sammen med kræft- og hjertekarsygdomme. Det var en øjenåbner for hende, så vi satte os derfor og så den for et par uger siden. Det var virkelig en spændende dokumentar og det satte en hel masse tanker igang. Hvis ikke I allerede har set den, vil jeg anbefale jer at bruge 1,5 time af jeres liv på den. Kilderne virker troværdige og den bygger på kæmpe undersøgelser rundt omkring i verden.

Efter at have set den tænkte Christoffer og jeg, at det kunne være sjovt at prøve livet som vegetarer – bare for en måned. Til at starte med ville vi faktisk leve som veganere, men vi måtte hurtigt erkende, at vi ikke havde sat os nok ind i, hvad man kan spise som veganer, før vi gik igang. Derfor gik vi lidt på kompromis og starter med en måned som vegetarer for at prøve, hvordan det er. Og hvad er så meningen med det? Vil vi fortsætte som vegetarer/veganere? …Det må tiden vise. Det er ihvertfald spændende at prøve af. I forvejen spiste vi ikke så meget kød, så det er ikke en kæmpe omvæltning. Har I nogle vegetar/veganer opskrifter, I kan anbefale? Ovenfor har jeg linket til nogle af mine tidligere opskrifter.

View Post
Share