Easy peasy pasta

pastaretpastaDet er ikke fordi, at det er ved at blive en madblog det her, men I er rigtig mange der spørger ind til, hvad jeg spiser til hverdag osv., så tænkte at jeg engang imellem godt kan dele et par nemme opskrifter med Jer, som jeg selv laver ofte. Dette er faktisk en ret, som jeg har lavet lige siden jeg flyttede hjemmefra, da den både er nem, billig og hurtig at lave… – specielt når Christoffer ikke er hjemme til at lave mad til mig, haha! :D

Det eneste man skal bruge er:

  • 1 pakke friske, fyldte ravioli (jeg køber altid den de har i Netto med spinat)
  • rød eller grøn pesto
  • champignon
  • friske cherry tomater
  • lidt frisk basilikum
  • chili

Jeg plejer at koge pastaerne i 3-4 minutter og imens svitser jeg champignonerne på panden. Når jeg har hældt vandet fra pastaen og ladet det stå i et par minutter og dampe af, tilføjer jeg 2-3 spiseskefulde pesto, lidt chili, de ristede champignoner og til sidst lidt friske cherrytomater og basilikum på toppen. Og hvis det skal være ekstra godt, så river jeg lidt frisk parmesan henover. Det bedste ved det hele er, at denne ret sådan ca. tager 10 minutter at lave og så smager det bare super lækkert! :) Skålen er i øvrigt ny og fra Broste Copenhagen.

View Post
Share