3 lækre sommersalater

salat-med-krydderurter

Find opskriften HER

vandmelonsalat

Find opskriften HER

jordbaersalat-med-pinjekerner

Find opskriften HER

Sommer er lig med grillsæson. :) Nu hvor vi spiser hovedsagligt vegetarisk og vegansk, har vi fundet nogle gode alternativer til den traditionelle grillmad. Der findes faktisk en hel del plantebaserede pølser, som smager ganske glimrende og derudover kan vi godt lide at grille f.eks. portobello svampe, grøntsagsspyd, halloumi, majskolber, bagekartofler (penslet med olie og drysset med f.eks. rosmarin eller dild) og asparges… Plus et par gode dressinger til. Haps… Og hvad er bedre til grillmad end en god salat? Her er tre af mine favoritter, som jeg har delt tidligere på bloggen. Jeg håber, I kan bruge dem til inspiration. :)

View Post
Share

Sund og mættende salat med kikærter & krydderurter

salat-med-krydderurter

På det seneste er vi begyndt at lave flere salater – den slags der mætter lidt mere. Vi spiser dem både til frokost med evt. en bolle til og til aften med f.eks. falafler med en eller anden form for dip (hummus, pesto – you name it). Efter vi er begyndt at spise mere eller mindre vegetarisk og vegansk (bortset fra når vi er ude som gæster eller er på café, hvor udvalget kan være begrænset), er vi blevet bedre til at bruge bønner, linser og kikærter i retterne herhjemme. Man bliver jo hverken stor og stærk eller mæt af salat alene. ;) Vi bruger dem i alt fra gryderetter til wraps og salat som her. Vi lavede denne salat til frokost i dag og den blev ret vellykket, hvis jeg selv må sige det. ;) Her kommer opskriften…

levevis

Ingredienser, salat:
– Frisk basilikum (en håndfuld)
– Frisk persille (en håndfuld)
– 2 dåser kikærter
– 40 gram baby spinat (ca. en halv pose)
– 250 gram cherry tomater
– 2 avocadoer
– 150 gram feta
– 75 gram mandler

Ingredienser, dressing:
– 2 spsk olivenolie
– 2 spsk æblecider eddike
– 1 tsk honning
– Salt & peber efter smag og behag

Christoffer er vokset op i et kollektiv i Rungsted, hvor de gik meget op i økologi, langt inden vi andre havde hørt ordet “øko”. De havde kontakt til en hippiefyr der kaldte sig “Sune Sund Mad”, der kunne skaffe økovarer, men kun i kæmpe mængder. De modtog derfor poser med 10 kilos mel og oste så store som møllehjul. Han har taget det med sig videre i sit voksenliv og det har selvfølgelig også smittet af på mig gennem alle de 12 år, jeg har kendt ham. Vi køber derfor stort set alt økologisk og Levevis® har virkelig et dejlig bredt sortiment til budgetvenlige priser hos både føtex og Bilka.

salatopskrift

Fremgangsmåde: 
Start med at blande dressingen efter målene ovenfor – vi plejer at ryste det sammen i et gammelt syltetøjsglas. Hæld dressingen over kikærterne og vend det rundt. Hak krydderurter fint og bland dem i kikærter og dressing, så det kan tage smag, mens du laver resten. Hak spinaten groft, skær avocadoerne i mindre stykker, cherry tomaterne i halve og bræk fetaosten i stykker. Vend det hele i kikærterne. Rist mandlerne på en tør pande i 5-10 minutter og tilføj derefter salt og en smule vand. Bland det rundt mens vandet fordamper, til saltet har sat sig fast på mandlerne. Til slut hakkes de groft og drysses over salaten. Den kan serveres med en lime “on the side”, hvis man vil have et frisk pust til salaten. ;) Bon appétit.

opskrift-salat

Indlægget er udgivet i samarbejde med Levevis®

View Post
Share

Venindehygge


Jeg skal snart ses med en gammel barndomsveninde, hvor den står på shopping og hygge. Jeg så i dag, at Downtown har en deal med to lækre, økologiske salater og to brownies på Café Neuperts på Vesterbro for bare 89 kr. for begge. Så jeg tænkte, at det var oplagt at invitere hende på frokost inden vi tager på shopping i indre by. Jeg synes det er et ret godt tilbud til bare 89 kr. :) I kan finde dealen her, hvis det skulle have interesse. Nu vil jeg gøre det sidste klar til loppemarkedet i morgen og hoppe i seng. Håber at møde nogle af jer i morgen ;)


(Sponsoreret)

View Post
Share