olympus pen lite cameraJeg har været så heldig at få lov til at teste det nye hybridkamera fra Olympus “Pen Lite“. Som mange af jer ved, går jeg rigtig meget op i at tage billeder og bruger rigtig meget tid på det. Der er ingen tvivl om, at jeg er rigtig glad for mit nuværende kamera, men jeg har ofte manglet et lille kamera, som var mere kompakt at have med i tasken. Jeg har været meget spændt på, hvad dette kamera havde af egenskaber og jeg har nu testet det i en måneds tid. Et hybridkamera er i virkeligheden en mellemting mellem et digital- og et spejlreflekskamera. Det tager billeder og optager i fuld HD og tager generelt meget skarpe og klare billeder. En egenskab det har, som jeg synes har været sjov at teste er dets filtre. Det har 13 forskellige filtre, som man kan tilføje sine billeder så de får et helt andet udtryk, f.eks. sort/hvid, vintage, kontrastfyldt eller “dramatisk”.

Nedenfor er nogle af de billeder jeg har taget med kameraet so far – nogle med og nogle uden filter og alle uredigerede. Jeg er meget tilfreds med kameraet og jeg må indrømme, at det tager meget bedre billeder, end hvad jeg havde forventet. Og det smarte ved dette kamera er også, at man kan skifte objektiv på det lige som et spejlreflekskamera og det er i virkeligheden objektivet der er det afgørende for billedets kvalitet. Desuden er jeg vild med designet – jeg har valgt den hvide udgave, men det findes også i sort og sølv. Det har lidt en vintage feel’ over sig, som jeg er ret begejstret for :)

olympus pen lite

Hvad synes I? Er det ikke nogle meget fine billeder jeg har fået ud af det? :) Jeg synes selv de er super gode. Det kan dog ikke fange lys på samme måde som mit store spejlreflekskamera, ihvertfald ikke med det standardobjektiv som fulgte med, men til gengæld har det nogle andre seje features såsom filtrene, som mit eget kamera ikke har og så synes jeg det er et kæmpe plus at det næsten ingenting fylder i tasken. Hvis I er nysgerrige på Olympus “Pen Lite” kan I læse mere om det HER. God aften, piger!

P.S. hold øje på bloggen i den kommende uge hvor en af jer søde læsere får mulighed for at vinde et magen til dette!!! Woop woop!

(Sponsored by Olympus)