pandoraessenceSå kan jeg vist ikke trække den længere :) Det er tid til at afsløre vinderen af det lækre “Essence” armbånd fra Pandora med hele tre valgfire charms. For at deltage i konkurrencen skulle I fortælle mig, hvilke tre charms I gerne ville vinde og hvorfor. Det  har været sjovt, underholdende og rørende at læse Jeres begrundelser igennem. Den heldige vinder blev Nadia Bækgaard med følgende kommentar:

“Hvis jeg skulle være så heldig at vinde sådan et smukt armbånd, skulle det være som et evigt minde om min bedstefar og hvor sej han har været gennem hele sin kamp mod kræft, som han fik konstateret for snart 3 år siden nu. Jeg sagde lige fra start af, at jeg vidste at “Befar”, som jeg kalder ham, ville klare den – ingen tvivl! Min bedstefar er den sejeste jeg kender og har været min bedsteven så længe jeg kan huske. De 3 charms jeg ville vælge, er POSITIVITY, LOVE og JOY. 3 smukke ord som bare varmer om hjertet.
POSITIVITY ville jeg vælge, fordi det er så vigtigt at holde sig glad og positiv, selv når livet bliver lidt mørkt og koldt.
LOVE fordi kærlighed er den største gave i hele verden og fordi min kærlighed til min bedstefar aldrig nogensinde vil forsvinde! Han har en plads i mit hjerte som ingen nogensinde kan overtage.
JOY vælger jeg, fordi det er så vigtigt at have det godt og være glad. Jeg har altså valgt de 3 charms fordi min bedstefar altid har været verdens mest positive, kærlige og glade mand <3 Og det ville være en kæmpe drøm for mig, at kunne vise ham det armbånd sammen med den her besked og virkelig fortælle ham, hvor meget han betyder! <3″

Stort tillykke til dig! Jeg har sendt dig en email. Til Jer andre kan jeg trøste med, at der er endnu en lækker konkurrence på vej, som jeg også tippede om i forrige indlæg. Stay tuned!

Thanks for all your sweet, funny and touching comments in my Pandora “Essence” giveaway. The lucky winner is Nadia Bækgaard. Congrats! :)

(Sponsored by Pandora)