Godmorgen. :) Jeg nåede lige at skrive: “Jeg er tilbage” og så gik der to dage uden indlæg. Grunden til at der blev lidt stille igen er, at vi har filmet en ny Youtube video og i går brugte jeg alle ledige timer på at klippe den sammen. Det er lidt en udfordring, når man har en 1-årig, der løber rundt over det hele og man gerne vil være der for hende. :) Så aftenerne bliver ikke ligefrem brugt på at se Netflix herhjemme, haha… Det er bare om at udnytte tiden.

Det er efterhånden nogle uger siden, jeg sidst har udgivet en vlog og der er sket en hel del nyt – Lily har blandt andet lært at gå, vi har været i sommerhus og jeg har fået min bøjle af tænderne, som I også får før og efter billeder af i vloggen. Den rabatkode, jeg omtaler, kan I finde i beskrivelsesboksen på Youtube HER. Jeg håber, I kan lide videoen. ;)