40-uger-inden-bog

{ Find konkurrencen nederst i indlægget }

Så snart man står med en positiv graviditetstest i hånden, tænker man ikke på andet end det lille frø, man har i maven. Sådan var det ihvertfald for mig. Jeg downloadede et hav af graviditets apps og det bedste at vågne op til om morgenen, var en ny opdatering om babys størrelse og udvikling. Jeg læste også en hulens masse bøger om at være gravid, om babyer og så en masse videoer på Youtube. Jeg kan huske, hvor svært jeg havde ved at finde på emner til blogindlæg i de første måneder, inden vi offentliggjorde nyheden, for jeg tænkte jo ikke på andet end, at vi skulle have en baby og alt det nye, der skulle til at ske i vores liv. Det er bare kæmpe stort, når man skal være forældre. Intet kan måle sig med det.

cana-buttenshoen-bog

Lily blev født i juni 2017. Kort tid efter skulle Cana Buttenschøn udgive bogen “40 uger efter“. Hun var så sød at sende mig hele bogen i en mail, så jeg kunne læse den, inden den overhovedet blev udgivet og kun få uger efter, at jeg havde fået Lily. Det kunne ikke have været bedre timet – tak, Cana. :) Jeg slugte den hele på bare to dage. Den var både informativ, spændende og humoristisk. Samtidig var det virkelig rart at læse en bog fra en mor til en anden – endda fra en med jordmoderfaglig baggrund. Med gode, kærlige og ærlige råd.

Samme gælder Canas nye bog “40 uger inden“. Som titlen afslører, er det en bog om de 40 uger inden fødslen. En bog om graviditet uge for uge, forberedelse på fødslen og det at blive nogens mor. Den er skrevet i samme humoristiske sprog og Cana kommer med personlige citater i løbet af bogen. Den indeholder alt fra jordmoderfaglige facts til sjove afsnit som “Top 3 over dumme spørgsmål, du skal høre på, når du er gravid“. Selvom jeg har været gravid og gennemgået det hele selv, synes jeg, der var en masse at lære fra bogen til en forhåbentlig næste gang på et tidspunkt.

40uger-efter-bog

GIVEAWAY: Jeg synes, at begge bøger dækker huller på markedet og samtidig er de yderst velskrevede og underholdende. Derudover har de bare de fineste illustrationer, som man ikke kan lade være med at trække på smilebåndet over. Nu har tre af jer søde læsere mulighed for at vinde et eksemplar af hver bog. Konkurrencen foregår på Instagram HER, hvor I også kan læse reglerne for deltagelse.