lejlighedsengerammemarrokansk-taeppe2x1raat-traebord

Jeg surfede for nylig rundt på min blog og faldt over forskellige indlæg fra vores gamle lejlighed. Det første sted jeg boede, efter jeg flyttede hjemmefra. Mit første eget hjem. Jeg nåede at bo der alene et års tid, hvorefter Christoffer rykkede ind. I mellemtiden boede han nemlig med en ven, da både han og jeg gerne ville prøve at bo for os selv, inden vi flyttede sammen – på trods af at vi havde været kærester i en del år forinden. Det er jeg egentlig glad for, at jeg nåede at prøve. :) Det vækker så mange minder at kigge på billederne her… Det var virkelig en hyggelig lille to-værelses lejlighed. Min gode veninde har efterfølgende overtaget den og se engang hvor fint hun har indrettet den HER. Er der nogen, der har fulgt med så længe, at I kan huske vores gamle lejlighed?