Indeholder reklame links: skjortejakke/H&M HER, jeans/Gina Tricot HER, støvler/& Other Stories HER, taske/Chanel

Hej med jer. :) Har I haft en dejlig weekend? Fået slappet af, set venner og familie, været på arbejde eller noget helt fjerde? Her har den stået på både lejlighedsfremvisning og lejlighedskiggeri. Vi startede weekenden ud med at vise vores lejlighed frem og se to andre – en andelslejlighed med tanke på at bytte og en ejerlejlighed. Den ene af dem kunne måske godt være noget, så lige nu kører tankerne rundt.

Én af jer sendte mig en besked forleden, som har givet lidt et nyt perspektiv “Hej Christina. Det er nærmest umuligt at give andre råd omkring køb af bolig. MEN en ting vil jeg sige som betød meget for os: vælg først og fremmest efter beliggenhed. Huset og haven kan man altid lave om på undervejs men ikke beliggenheden! Og husk på at intet behøver at være for evigt. Måske kan man tænke 5 år frem i tiden i en bolig, i stedet for 20 eller 40 år. God jagt ♥️”. Kloge ord. Længe har vi ledt efter en “for evig” bolig, men det er helt rigtigt – det behøver det ikke at være, måske kan man ændre noget undervejs og måske skal man tage et skridt af gangen. Vi må se, hvad der sker…

Derudover har vi været en tur nordpå og besøge vores venner, Cathrine, Adam og lille Eddie, og sluttede weekenden af med at hænge ud hos min søster og hendes familie, som bor kun tre gader væk. Dejlig rolig weekend. Børnene har til gengæld sover helt elendigt hele weekenden begge to, så jeg er helt færdig her mandag morgen, haha… Life with kids. ;) Hvad har I lavet?