Vi startede formiddagen ud med brunch med vores gode venner, som netop har købt et hus lidt nord for København, som vi så for første gang. Det var simpelthen så hyggeligt. ♡ Man kunne vel kalde det “brunch warming” :)

Lily og hendes små homies. :) Jeg føler mig så heldig at have fået børn samtidig med nogle af mine tætteste veninder. De er begyndt at have en alder, hvor de kan lege sammen, når ellers de kan blive enige om, hvem der havde hvad først, haha… 

Min smukke pige. ♡

Derefter kørte vi længere nordpå. Christoffers lillebror, kæreste og deres datter har nemlig også netop købt et hus og vi måtte lige forbi og se det udefra, selvom de ikke har overtaget endnu. :) 

Foråret er på vej på Østerbro. ♡

Mine to drenge. ♡ Louis er i en alder, hvor han griner og smiler HELE tiden. Det er det dejligste. Til gengæld holder han mig stadig vågen om natten og det er ikke særlig dejligt. :) Det går dog lidt bedre, efter han er rykket over i egen seng, men han holdt altså fest i nat, kan jeg love jer for… Jeeez! 

Vi havde lige præcis ingredienser i køleskab og fryser til at lave vegetar bolognese. Elsker virkelig den ret – så lækker og cremet. Toppet med en avocado som sang på sidste vers. Opskriften finder I HER.

Hvad synes I om indlæg som disse, der er sat op som en slags dagbogsform, hvor I kommer med dagen igennem? Er det noget, jeg skal dele mere af? Det var ofte sådan, jeg bloggede, da jeg startede back in the days for over 10 år siden. :)