Vi havde glemt godnatlæsningsbøgerne, da vi var i sommerhus, så vi lånte min niece og nevøs Anders And blade. <3

Vi er hjemme igen fra sommerhus og sikke et dejligt afbræk det har været fra hverdagen at komme nordpå, få græs under tæerne og fregner på næsen. Det har været så hyggeligt – ikke mindst at være sammen med min søde mor, som også er i meget høj kurs hos Lily og Louis. :) Både skønt at være sammen og ikke mindst fantastisk at være flere om børnene. Man er bare på HELE dagen med to små hjemme. De dage hvor de af den ene eller anden årsag ikke sover før kl. 22, er man bare så træt. Vi er begyndt at droppe Lilys middagslur og det har gjort, at vi kan putte hende kl. 19. Det er en kæmpe lettelse.

Vi putter Louis samme tid, men ofte føles det dog som om, at det bare bliver en tredje lur for ham og så vågner han kl. 20, er frisk som en havørn og så kan man lige så godt opgive alt arbejde, man havde planlagt at nå eller den serie, man gerne ville se. Ofte får han også vækket Lily med sin pludren. Jeeeez! Så er der fest i stuen! Jeg kan godt mærke, at jeg higer efter tid for mig selv efterhånden, da jeg konstant er 10 skridt bagud med arbejdet, opvarter, leger og tilsidesætter mine egne behov hele dagen og ikke sover om natten, da Louis stadig vækker mig flere gange.

Jeg har sjældent to sammenhængende timer til at arbejde i løbet af dagen, da jeg konstant bliver afbrudt og jeg får samtidig så dårlig samvittighed, når de ser mig sidde med computer eller telefon, hvilket sker ret ofte. Nogen gange sætter jeg mig ind i soveværelset og lukker døren, men Lily kommer ind hele tiden, hvilket man jo godt kan forstå. <3 Det er virkelig svært at få kabalen til at gå op. Jeg er evigt taknemmelig for de to banditter, men jeg vil også indrømme, at det er hårdt nogen gange. Halleluja for bedsteforældre, der kan træde til. <3 Min overskudsmors sidste sætning, da vi sagde farvel ved sommerhuset efter ni dage sammen var: “Jeg kan godt forstå, at I har det hårdt nogen gange”. Haha… Det er altså bare hårdt at have to børn under tre år. Hårdt, men dejligt.

Jeg deler det her for at give jer et ærligt indblik i nogle af vores udfordringer herhjemme. Måske nogen af jer kan relatere? Vi har holdt Lily hjemme indtil nu, men på mandag har hun første dag i børnehaven (min store pige <3) og det tror jeg, bliver godt for os alle. Det giver forhåbentligt lidt mere overskud. Hvordan har I andre fået kabalen til at gå op? Er I jeres børn startet i institution endnu?