Download i lyserød HER, i lyseblå HER og en unisex udgave HER (hvis man ikke kender kønnet)

Vi afholdt babyshower for min veninde, Marie-Louise, i søndags, som venter en lille pige til september. Jeg står ofte for en leg eller lignende, når jeg er til babyshower og denne lille hjemmelavede quiz har jeg haft med hver gang i lidt forskellige udgaver. Jeg har før delt én med små grønblå dinosaurs på bloggen, som I kunne downloade HER, men det er første gang, at jeg skulle lave en lyserød version, da mange af mine veninder har fået drenge.

Derfor får I nu den seneste udgave i både lyserød, lyseblå og en unisex version. Det er altid en meget hyggelig lille “happening”. I kan downloade dem gratis ovenfor. Jeg håber, I kan bruge dem, hvis I skal afholde babyshower for en I har kær og “tag” mig gerne, hvis I deler det på Instagram. Den gravide får til sidst alle sedlerne med hjem og må kigge på dem, når hun har født for at finde ud af, hvem der kunne forudsige spørgsmålene bedst muligt. ♥ Hvis I vil planlægge flere lege, kan jeg anbefale Baby Bingo, som I kan læse mere om og downloade i DETTE indlæg.