Hyggeligt morgenbord & min mors fine hjemmelavede kagemand <3

33 år, du. :)

Fik en sød lille hårklips af Lily og Louis, som Lily selv havde valgt til mig. Så sødt.

Hyggepejs, te og snacks. <3

I dag er det min fødselsdag og jeg fylder 33 år. Jeg er så heldig, at både min mor og Christoffer tager fri hvert år på min fødselsdag og da de spurgte ind til, hvad jeg ville bruge dagen på, kunne jeg ikke rigtig finde ud af det – ikke mindst pga. Coronasituationen som selvfølgelig sætter en stopper for en hel del. I stedet kom min mor på den idé, at få børnene passet og bare være Christoffer og mig. Det var den bedste idé længe… Bare slappe af, se film, snakke om husdrømme, bestille lækker take-away, sove middagslur og hygge derhjemme. Lige hvad vi begge havde brug for. Uden at skulle opvarte to små størrelser – bare for et døgn. :)

Jeg blev vækket på sengen af mine tre med sang og flag og efterfølgende kørte vi nordpå til min mor, som havde arrangeret det hyggeligste fødselsdagsmorgenbord med kagemand og hele molevitten. Hun beholdt Louis og Lily kom ned til sin farmor og farfar, som bor meget tæt på min mor. Derefter susede vi hjem til København og har bare haft en rolig slappedag herhjemme. Om lidt bestiller vi pizzaer fra Corsa Pizza, jeg vil hoppe i slappetøjet og Christoffer har tændt TV-pejsen, haha… Det er lige sådan en dag, jeg havde mest lyst til. <3 Håber I får en dejlig weekend.