Glædelig søndag, allesammen. Har I haft en dejlig dag? Vi har brugt dagen med min søde svigerfamilie. Vi har hentet øko juletræ på Stengården i Farum, spist boller med tandsmør, klappet katte og kigget på køer. Derefter kørte vi hjem til mine svigerforældre til leg, hygge og en omgang grøntsagslasagne, inden turen gik mod Østerbro med to sovende børn i bilen. Det lykkedes os både at finde en parkeringsplads og bære to sovende børn hele vejen op til tredje sal uden opvågninger – kæmpe sejr! Således afslutter vi søndagen lidt flade på sofaen med rodebunker overalt på gulvet og en fyldt vasketøjskurv. You can’t win them all. ;) Haha… Det kunne være hyggeligt at høre, hvad jeres søndag har budt på?