Vilde renoveringsprojekter

INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAMELINKS

{ Et outfit fra forleden – links nedenfor }

Godaften. <3 Håber I har haft en dejlig onsdag? Vi har været til middag hos vores vennepar, Nanna og Peter, her til aften, som har renoveret deres hus fra kælder til kvist. Det var et stykke tid siden, vi havde været der og hold da op en forskel… En slidt gammel 70’er villa har de forvandlet til det dejligste familiehus med åbne stuer, køkken/alrum, de lækreste værelser og generelt bare masser af plads og luft. Det føltes som et spritnyt hus. Jeg elsker, når folk har fantasi til at trylle – se tingene for sig og ikke mindst MOD på at kaste sig ud i det. Det synes jeg, er super inspirerende. I kan se processen på Nannas gemte Instagram stories/highlights HER.

Kan I huske, at jeg havde fået kontakt med en pige, Michelle, der sammen med sin mand havde tryllet en gammel bungalow om til det vildeste drømmehus? Flere af jer spurgte ind til, om jeg ikke kunne dele hendes Instagramprofil, men på daværende tidspunkt, havde hun kun en privatprofil uden rigtig nogen billeder af huset, men nu har hun oprettet en Instagramprofil over processen og det færdige resultat, som I kan finde på @michelleskovgaardthastum. Simpelthen den vildeste renovering. Wauw!

Vi venter stadig på en endelig afgørelse på huset og den underskrevne købsaftale, men lige nu tyder det på, at det går vores vej, så jeg HÅBER inderligt, at vi snart får vished og kan begynde at slippe drømmene løs… I så fald står vi også overfor en større renovering. Ikke i samme grad som Michelle eller min veninde Nanna, hvor stort set kun ydervæggene stod tilbage, men der skal stadig laves meget. Jeg ville elske at tage jer med i processen. :)

Indeholder reklame links: Skjorte/Vila HER eller Ellos HER, bukser/H&M HER, hue/Arket HER & støvler/Flattered HER, jakke/Arket HER. – Nogle items er ikke præcis de samme, som dem jeg har på, da de er af ældre dato og derfor har jeg fundet fine alternativer. :)

View Post
Share

Gennem min telefon

En såret lille kriger. Louis slog hovedet ned i marmorbordet i forgårs og vi måtte en tur på akutmodtagelsen (for anden gang på to måneder) for at få det limet. Jeg synes, han har haft skræmmer nok i sit lille liv. Han har nærmest haft plaster i panden, siden han lærte at gå. Nu må det være nok. ;)

Varm kakao på Café Pixie med min største mindste. <3 Bare os to.

Hygge i sofaen før sengetid. <3

Nuser små fletninger. :)

Louis tager selv klovnenæse på i tide og utide. Det er så sødt, når han kommer gående ind til os som verdens mindste og mest nuttede lille klovn.

Elskede Østerbro. Min yndlingsudsigt – den kommer jeg til at savne, når vi en dag flytter.

Jeg havde inviteret min søde farmand til frokost forleden hjemme hos os selv og købt smørrebrød til os fra Aamands – kan virkelig anbefales. Det var så lækkert! :)

Østerbros smukkeste lyserøde hus – selv i tusmørke.

Krøltop. <3

View Post
Share

Husjagten: underskrevet købsaftale

Jeg kan næsten ikke være i mig selv i disse dage… Vi bød som sagt på et hus i starten af sidste uge – for os et drømmehus med en af vores drømmebeliggenheder. Et hus som kræver en kærlig hånd, men meget af det gamle og originale kan faktisk bevares og det har den ældre charme, som vi har ledt så længe efter. I onsdags skrev vi under på en købsaftale blandt fire andre par og ved I hvad… Sælger har nu skrevet under på vores!!! Jeg kan slet ikke forstå det. Vi holder stadig vejret, for handlen er ikke endelig endnu, men aldrig nogensinde før, har vi været SÅ tæt på målstregen.

Jeg har allerede indrettet det inde i hovedet og Christoffer og jeg har siddet og lavet ny planløsning. Det er farligt at begynde på det, inden man har fået en endelig bekræftelse, men samtidig svært at lade være… Der kommer forhåbentlig en afgørelse en af de kommende dage. Kryds lige fingre for at det hele flasker sig, ikke? Det kunne da være, at vi var så heldige, at sjette gang var lykkens gang i vores vanvittige husjagt. Jeg skal nok holde jer opdaterede. Jeg er SÅ spændt. :)

View Post
Share