Morgenmad på sengen


morgenmad-i-sengenvaflermorgenbakkeparfume-elizabeth-arden

Elizabeth Arden har netop lanceret en ny duft, White Tea, som lige er landet i butikkerne. Den er skabt ud fra en tanke om selvforkælelse og ”mig-tid” og i den sammenhæng har de spurgt mig, om jeg ikke vil fortælle lidt om, hvad det netop betyder for mig.

Jeg ved ikke noget bedre end morgenmad på sengen. Allerbedst at få den serveret, når man mindst venter det, men der er nu også noget hyggeligt ved, at forkæle sig selv med en morgenbakke på en helt almindelig torsdag morgen. Jeg er faktisk ret god til at nyde mit eget selskab, hvis jeg ellers må være så fri. :) I modsætning til mange andre der får energi ved at være sammen med en masse mennesker hele tiden, får jeg det ved at være alene. Jeg elsker at være sammen med dem jeg holder af, men nogen gange har jeg brug for fuldstændig ro for at kunne lade op, rense hovedet og tænke kreativt.

Som nogle af jer ved, har jeg en kontorplads inde i byen, men jeg kan godt lide at veksle det med at arbejde hjemme nogle dage. Jeg savner egentlig heller ikke selskab på de dage, hvor jeg sidder alene fra 9-17. På den måde får jeg ro til at dykke ned i tingene og være mig selv og for at være helt ærlig er der dage, hvor jeg aldrig kommer ud af hyggetøjet. Det må da være selvforkælelse på højt plan, haha…

To af jer har nu mulighed for at vinde et sæt White Tea bestående af en parfume, en shower gel og en body cream. Konkurrencen foregår på Instagram HER, hvor I blot skal smide en kommentar til billedet med White Tea produkterne og kort fortælle, hvad I gør for at forkæle jer selv. Den dufter virkelig skønt på en frisk og ren måde. Jeg er temmelig kræsen, når det kommer til dufte, men denne har virkelig gjort indtryk. Den er meget mild og feminin og får mig til at tænke på lune sommeraftener, friske blomster og nyvasket sengetøj. Jeg vil vove at påstå, at det er en duft, som de fleste vil synes om, så skynd jer ind og deltag i konkurrencen, hvis I vil have fingrene i et sæt. ;)

indlægget er udgivet i samarbejde med Elizabeth Arden

View Post
Share

Christina’s beauty pick

chanel

Denne gang er det min smukke veninde Christinas tur til at vise sine beauty favoritter frem her på bloggen. Christina har længe været glad for Chanels neglelakker og har efterhånden en temmelig stor samling. Disse to er blandt favoritterne – den ene har en super cool blågrøn, skinnende farve, hedder “Azure” og er fra deres SS13 kollektion. Den er perfekt til fest eller til et peppe et hverdagslook op. Den anden har en lækker mere neutral farve, som er god til hverdag – den hedder “Frenzy” og er fra sidste efterår.

Den cremede øjenskyggepen “Stylo eyeshadow” forrest i billedet fra Chanel er også en af Christinas favoritter. Hun bruger den, når hun går i byen, da den har en super cool blågrøn farve, som er med til at fremhæve ens øjenfarve. Den har næsten samme farve som neglelakken og så er den rigtig lækker i konsistensen. Christina synes den er rigtig nem at påføre og kan også blendes sammen med andre øjenskygger.

Til sidst er der en bodylotion fra Elizabeth Arden, “Green Tea honey drops body cream”. Det, Christina finder specielt lækkert ved netop denne bodylotion, er den utrolig gode duft og de små “honey drops”, der giver huden masser af fugt. Se også Nadias favoritter HER og Mettes favoritter HER.

My beautiful friend, Christina, has picked out her favorite beauty products. She is very fond of Chanel and has a huge selection of nail polishes. Here are her two newest buys – “Azure” and “Frenzy”. She thinks that they’re really easy to apply and of course the colours are gorgeous. The creamy eyeshadow in the front of the pic is also one of Christina’s favorites – she uses it when she goes out. I really highlights your eyecolour and it’s really easy to apply and mix with other eyeshadows, she says. She is also very fond of the bodylotion from Elizabeth Arden, “Green Tea honey drops body cream” – it provides a lot of moisture to the skin and also it smells very nice. Check ot my friend Nadia and Mette’s favorites HERE and HERE.

View Post
Share