Første dag i Marbella

legeplads-marbella

Lily spottede hurtigt en lille legeplads i nærheden og jeg har på fornemmelsen, at det ikke var sidste gang, vi var der denne uge… :)

marbella-beach

Alle små strandbutikker bliver nøje studeret. :)

flower-ice-cream

Én is om dagen… Mindst. :)

gravid-uge-29

Jeg gik ind i 29. uge i går og dermed tredje og sidste trimester af graviditeten. Min mave ser så stor og rund ud på dette billede, hihi… Det er så hyggeligt at blive tyk. ♥  Min kjole er forresten købt via Asos HER (reklame link).

puerto-banus

Havnen i Puerto Banús.

pizza-factory

Skååål…

pasta-factory-marbella

Vi spiste på den hyggeligste lille pasta/pizza restaurant ved navn “Pasta Factory”.

love

Vi ankom til Marbella sent lørdag aften og brugte dagen i går på at finde os lidt til rette. Vi havde 26 grader hele eftermiddagen, så vi udnyttede det gode vejr og vandrede byen tynd, var en tur på legeplads, købte is, fik handlet lidt ind og spiste aftensmad i Puerto Banús. Vi bor meget centralt lige ved havnen i Marbella, hvor vi har booket den hyggeligste lejlighed gennem AirBnB. Jeg ville egentlig bare lige tjekke ind og sige hej og vise lidt stemningsbilleder fra den første dag. Ellers vil jeg bare ønske jer en rigtig dejlig start på ugen.

View Post
Share

Status på scanningen

scanning, gravid, uge28

scanning, gravid, uge28

Efter vi fik godt svar på fostervandsprøven for en måneds tid siden, har vi virkelig forsøgt at finde ro i de positive nyheder. Grunden til at de stadig ville følge os tæt var for at se, hvordan babys tarme udviklede sig, da de på uforklarlig vis havde lyst op på de sidste to scanninger. Det kan være alt fra en “normal variant” til f.eks. forsnævringer på tarmene, som kræver operation efter fødslen. Selvom vi var enormt lettede over, at babys gener viste sig at være normale ud fra fostervandsprøven, har det ligget og rumsteret i baghovedet, hvad de ekkogene (altså lysende) tarme har skyldtes. Derfor må jeg være ærlig og sige, at vi var nervøse for scanningen i dag… Som Christoffer sagde, inden vi gik ind: “Det føles som at skulle til eksamen“.

Jeg lagde mig op på briksen og lægen begyndte at scanne fra babys hovede og nedefter. Hun var enormt grundig, forklarede alt hvad hun gjorde og hvad der skete på skærmen. Hun nåede til tarmene og både Christoffer og jeg holdt vejret. “Jeg kan ikke længere se tegn på ekkogene tarme“, sagde hun helt roligt… “Alt ser normalt ud nu“. Christoffer vendte sig straks mod mig og knugede min hånd. Jeg kunne ikke holde tårerne tilbage. Det var virkelig en KÆMPE lettelse og vi er meget meget glade og taknemmelige. Vores lille baby ser altså helt sund og rask ud! Det er næsten ikke til at fatte, at vi nu kan slappe HELT af og bare nyde den sidste tid.

P.S. Vi fik i øvrigt et lille glimt i 3D af ansigtet, som I måske kan fornemme på billederne, og baby ser noget så fin ud. Den sødeste lille kyssemund. Tænk, at den lille mus gemmer sig inde i min mave… Jeg synes, jeg kunne se lighedstræk fra Lily og ikke mindst Christoffer. ♥ Så hyggeligt.

View Post
Share