Questions & answers – første del
- Hvad vil du bruge din uddannelse til?
- Hvad var dine overvejelser?
- Hvordan er dit indtryk af uddannelsen?
- Kan du anbefale den til andre, og hvorfor?
- Jeg søgte selv ind på Desigteknologi på KEA her i sommer, men fik desværre afslag. Jeg synes det er lidt svært at blive klog på hvad de egentlig kigger efter i optagelsesprøven og hvad jeg kan gøre for, at give mig selv de bedst mulige chancer for at blive optaget.. Er det noget du muligvis har en ide om?
- Hvordan var miljøet i forhold til, at det er en uddannelse med en stor overvægt af piger?
- Kender du til mange der har svært ved at finde arbejde efter endt uddannelse på KEA?
Jeg vidste jeg ville ind på en designskole, så søgte også Danmarks Designskole. Desværre lå den prøve, da jeg var i Asien i tre måneder og jeg måtte sidde skiftevis på stranden og på et lille hotelværelse og lave prøven. Og da den også skulle sendes hjem, havde jeg kun 5 dage til at lave den, så I kan næsten selv regne ud, hvordan det gik. Afslag! Men ved bare, jeg havde fortrudt, hvis jeg ikke havde prøvet.
Jeg kom ind på KEA Design og Business og blev som sagt designteknolog i sommers på den internationale linje i produktion hvilket tog to år.
Det er svært at sige, hvad de kigger på til optagelsesprøven, da den er forskellig hvert år! Og man kan heller ikke rigtig øve sig til den, da den kan omhandle alt! Jeg vil sige, det kan være en fordel, hvis man øver sig lidt i ”værdikæden” og prøver at få det skudt ind et sted i prøven. Prøv at google det, i så fald.
Vi var kun piger i min klasse, men fordi der var så stor aldersforskel på os, synes jeg ikke der gik så meget ”hønsegård” i den. Heldigvis :)
Det er altid svært at få arbejde i denne branche, men man er bare nødt til at tro på det! Man har selvfølgelig også bedre muligheder ved at have bacheloruddannelsen, end dem der ikke har den, men hvis det er det man vil, skal man bare springe ud i det!
Der er mange linjer på KEA – både inden for det kreative eller det mere business rettede. Jeg valgte produktion, da jeg en dag gerne vil starte mit eget og tænkte, at det er vigtigt at man kan andet end at designe, men også ved noget om hele processen bag. Når man har produktion lærer man om alt fra designerens første udkast til tøjet kommer i butikkerne – hele processen faktisk.
Jeg har været super glad for at gå der, dog vil jeg sige, at der ikke rigtig er styr på tingene derude. Jeg blev f.eks. ringet op, en time før jeg skulle til eksamen og fik fortalt, at der var sket en fejl, og den blev udsat til dagen efter. Vores studietur blev også udsat, da skolen havde glemt at tage højde for ramadanen i Istanbul. Så der er mange eksempler på dårlig planlægning, men alt i alt synes jeg ikke, det har påvirket min uddannelse. Jeg har fået meget ud af det! Man har generelt meget fritid, når man går på KEA. Der er ikke så mange ”lektier” og man har stort set studiedag (dvs. fri) hver onsdag! Thumbs up!
Nu skal jeg så starte på overbygningen på KEA i Fashion Design for også at få lidt af det mere kreative med – den tager yderligere halvandet år! Jeg glæder mig helt vildt faktisk! Så når jeg er færdig, håber jeg på at få arbejde i en modevirksomhed. Man får nok lov til at starte som designassistent og forhåbentligt arbejde sig opad! Og så vil jeg jo gerne starte mit eget en skønne dag! :)
Unskyld for den lange smøre. Hehe!
Sorry, this is only for Danish residents. I’m just answering questions from Danish readers regarding my education.
8 comments
Det lyder rigtig fedt rods de små forsinkelser.Jeg glæder mig til en dag, at kunne se dine værker hænge på bøjlerne. ;)
Jeg kan kun være fuldstændig enig med dig ang. KEA ;) Jeg blev uddannet e-designer i sommers og skal nu starte på Communication Design på tirsdag.. Jeg glæder mig virkelig også…Måske vi ses.. hvem ved, du har i hvert fald en fed blog!
og samme uddannelse findes i Jylland, Herning, på TEKO.. Det er også godt og de har lige så lidt styr på det som på KEA ved jeg, men det opfordrer en til at opsøge viden selv og finde informationer og tage ansvar, hvilket man ofte vil opleve i denne branche, altså beklædningsbranchen.. (lige et lille input :) )
Super fedt, lige at få lidt "indsider" viden og gode råd.. Jeg venter kun på at få overstået mit sidste år på HF, så jeg kan søge ind og forhåbenligt komme ind som designteknolog.Og super fed blog du har.. :)
Hold op, et fedt billede af dig i den hvide sag…tak for alle svarene, giver et nogenlunde billede af forholdene.
Så inspirerende !
Hej
Har du optagelsesprøven fra dengang, så man kunne få et smug kig? Jeg vil gerne søge ind til næste gang nemlig :) :)
Hej Maria,
Det har jeg desværre ikke. Den er meget forskellig fra år til år, så det er svært at forudsige, hvad der kommer. Pøj pøj med optagelsesprøven. :)