Min fødselsberetning, del 2
…Fortsættelse – læs første del HER.
Vi kørte hjem fra brylluppet lidt over midnat og veerne var på daværende tidspunkt ved at tage godt til. Hver gang vi kørte over et bump på vejen, måtte Christoffer bremse helt op og køre over dem i sneglefart, fordi det gjorde så ondt. Da man højst må være i fødsel i 24 timer efter vandafgang, grundet risiko for infektion skulle vi en tur forbi Rigshospitalet om natten. Jeg havde nemlig en mistanke om, at vandet allerede var startet med at sive natten før, da jeg var vågnet ved, at der løb små dråber ned af mit ben. Inden vi kørte mod Riget, var vi lige hjemme og smide festtøjet, samt hente hospitalstaskerne – in case!
Vi blev henvist til venteværelset, hvor vi sad mutters alene. En mand kom traskende ind gennem rummet og han lignede ærlig talt én, der ikke havde sovet i 3 måneder. Kort efter kunne vi høre skrig og jammer fra værelset bag ham. Hans kone var uden tvivl ved at føde og det lød absolut ikke rart, haha… Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at det var min tur lige om lidt, “Shit“.
Det var heldigvis ikke vandet der var gået natten forinden, men blot den yderste hinde, så derfor skulle jeg “bare” nå at føde inden kl. 19 næste dag, “easy peasy“. ;) Alt så fint ud, jeg var nu 2 cm åben og hun lå helt nede i bækkenet med hovedet den rigtige vej. Kl. 03:30 blev vi sendt hjem og fik besked på at komme igen kl. 08.30, “Se at få lidt søvn“. Jeg kunne dog slet ikke sove, da veerne nu kom med 4 minutters mellemrum og kun blev kraftigere for hver gang.
Da vi ankom om morgenen kunne de efter at have foretaget en hindeløsning konstatere, at jeg nu var 4 cm åben og fordi jeg havde haft vandafgang siden kl. 19 aftenen forinden, fik vi tildelt en fødestue med det samme. Efter nogle timer, foreslog jordemoderen, at vi gik en tur i parken, for at sætte ekstra skub i veerne. Det fortrød jeg dog hurtigt, for veerne tiltog og jeg kunne næsten ikke stå på benene, når de toppede og der var selvfølgelig ikke en bænk i miles omkreds, haha… Så jeg måtte nærmest hænge på Christoffer, når de var værst. Stakkels Christoffer. ;)
Det har hele tiden været et stort ønske at undgå al smertestillende medicin og medicin generelt, så da veerne senere var aftagende, blev der foreslået et vestimulerende drop. Det takkede jeg pænt nej til. Jeg var på daværende tidspunkt kun 5-6 cm åben og havde nu fem timer igen, før vi overskred de 24 timer. I stedet prøvede de med akupunkturnåle fra top til tå og det hjalp. Jordemoderen sagde, at hvis jeg ikke havde åbnet mig 1 cm indenfor den næste time, skulle vi til at tale om det vestimulerende drop. Det ville jeg virkelig gerne undgå, da jeg havde hørt, at det ikke er godt for barnet, kan gøre amningen sværere og så skulle det bare være sindssygt ubehageligt.
Kl. 15 fik vi fik ny jordemoder, som anbefalede, at jeg kom op og hoppe på en bold. Derefter satte vi musik på og så dansede jeg ellers rundt på stuen til “Habibi Awai” fra Gilli for at holde veerne i gang. ;) Det gjorde sindssygt ondt – en smerte jeg slet ikke kan beskrive, men jeg var villig til at prøve hvad som helst for at undgå det drop. Jordemoderen var mega cool og begyndte at danse med, haha… Efter en time blev jeg undersøgt igen og med lidt god vilje skønnede de mig til at have udvidet mig til små 7 cm. Jordemoderen gav mig endnu en form for hindeløsning og fortalte mig, at inden for en time skulle jeg have udvidet mig til mindst 8 cm.
Jeg kom i brusebad, som hjalp lidt på smerterne, men det var virkelig svært at stå oprejst i badet, da veerne var værst. Kl. 17.30 blev jeg undersøgt igen og var nu små 8 cm åben. Nu skulle det gå stærkt, for der var kun 1,5 time igen, før hun SKULLE være ude, hvis jeg ville undgå antibiotika. Herefter gik veerne nærmest i stå og kom kun meget sjældent. Jeg dansede fortsat rundt på stuen, for at sætte skub i dem, men uden held. Jordemoderen sagde, at hun ville komme igen kl. 18.30 for at gøre status. Jeg kunne godt høre på hende, at hun ikke troede, at jeg ville føde uden antibiotika. Selv med vestimulerende drop var det for sent, hvis det skulle lykkes inden kl 19. Det gjorde mig faktisk lidt ked af det, for det var jo ikke sådan, jeg ønskede det, men det var ikke noget, jeg selv kunne styre.
Tiden gik og der skete ikke rigtig nogen fremgang. Først da kl. var 18.20 kunne jeg pludselig mærke noget. Jeg kunne slet ikke være i min krop og følte, at jeg var nødt til at presse, “Hvad sker der her?“. Christoffer ringede efter jordemoderen, som kom farende ind. Hun undersøgte mig kort: “Christina, du er nu helt åben og er i aktiv fødsel, TILLYKKE!“. Både jordemoderen og jeg selv var helt forundrede over, hvor hurtigt det var gået til sidst. Jeg fik helt en klump i halsen af glæde – nu skulle det bare lykkes og det skulle gå stærkt! Desværre fik jeg kun pressetrang ved den første ve og de gik derefter helt i stå igen. De kom nu kun hvert tiende minut og under hver ve måtte jeg med ren viljestyrke presse for at få hende ud.
Klokken nærmede sig 19 og jeg gav den ALT hvad jeg havde. Det gjorde så hjernedødt ondt, men det skulle bare lykkes – jeg ville for alt i verden gerne undgå antibiotika. Tre veer tog det at få hende ud – helt præcist kl. 19.01. Det var simpelthen så overvældende, at jeg ikke kunne holde tårerne inde. Tænk, at hun nu lå her. Tænk, at hun var vores. Jeg var SÅ lettet, glad og taknemmelig for, at alt endte godt. At hun var kommet sikkert til verden og fødslen endte, som jeg havde ønsket.
Det var virkelig en lang og hård fødsel og jeg tror, at en af grundene til, at det trak sådan ud var, at min krop var træt efter en lang dag med forberedelser og bryllup. Jeg havde ikke spist i næsten et døgn og var så træt. Christoffer var virkelig en kæmpe hjælp under hele fødslen. Han tog tid mellem veerne og fortalte mig, hvor lang tid jeg havde tilbage, inden den næste kom, han nussede mig på panden, klemte mine hånd, når jeg havde brug for det, og heppede på mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden ham. ♡ Det var min fødselsberetning. Jeg håber, I syntes det var hyggeligt at læse med. ;)
…Read the first part of my birth story HERE.
We drove home from the wedding around Midnight and after a quick change of clothes at home, we went to the hospital. Everything looked fine and the told us to go home and get some rest until 8.30 in the morning. I couldn’t sleep though as the contractions arrived at 4 minute intervals and only became stronger and more powerful each time. When we arrived in the morning they concluded that I was 4cm open and we were shown to a delivery room. As my water broke at 7 o’clock the evening before, I just had to give birth within 24 hours due to a higher infection risk, but that seemed pretty easy at that point, as we had plenty of time left. After a few hours my contractions kind became less powerful and they suggested me to get some vein stimulating medication. It was a big wish for me not to get any medication, so I said no thanks.
At that time I was 5-6 cm open and now we only had five hours left until 7 o’clock. They gave me acupuncture which helped a bit. The midwife said that if I had not opened 1 cm within the next hour, we had to talk about getting contraction stimulating medication. At 3 o’clock we got a new midwife, who recommended that I got up from bed and moved around as much as possible. We turned on the music and I started dancing around in the room. It hurt so bad, but I did everything I could. The midwife was very cool and started dancing as well, haha…
Within the next few hours I expanded slowly. At 5:30 I was 8 cm open. Now we were in a hurry as we only had 1,5 hours left until 7 o’clock where I would reach the 24 hours. The midwife told me, that she would have to give me antibiotics, if I hadn’t given birth before 7 o’clock. It seemed like she had lost hope. Finally, at 6.20 I could suddenly notice that something was happening. Christoffer called the midwife who came rushing in. She briefly examined me: “Christina, you are now fully open and in active birth, congratulations”. I got so happy! Unfortunately the contractions started to fade out even more, so I really had to give everything I had to push her out. It hurt so bad, but we were in a hurry, so I had to ignore the pain.
After three veins she was out – more precisely at 7.01 o’clock. I was simply so overwhelmed that I could not keep my tears inside. I couldn’t believe she was here now. That she was ours. I was SO relieved, happy and grateful that everything ended well. That she had come safely to the world and the birth ended as I wanted it. Christoffer was really a huge help throughout the birth. He took time between the contractions and told me how long I had before the next came, he squeezed my hand when I needed it and cheered on me. I couln’t have done it without him. ♡ That was my birth story. I hope you liked it. ;)
38 comments
Åh. Jeg kan mærke SÅ meget kærlighed i det her indlæg. Det må være den største og vildeste følelse!
Jeg ønsker jer alt det bedste, med jeres smukke lille pige <3
Stort tillykke og godt kæmpet!
Vil du på et tidspunkt fortælle hvordan det gik med teknikkerne fra Smertefri Fødsel? Jeg skal nemlig føde om en uge, og håber inderligt, at teknikkerne jeg har øvet kan hjælpe mig på vej :-)
Kære Christina
Tak fordi du delte din historie. Hvor var, og er du, sej! Kroppen et en forunderlig og fantastisk ting. Din har vist forsøgt at gøre tingene lidt besværligt for dig med vendt lillepige og aftagende veer, men du “overkom” det! (Forestil dig den der flexende arm-emoji ;) ). Og stort tillykke med jeres smukke lille pige. Jeg ønsker jer alt godt
Venlig hilsen Louise
Hvor er det smukt. Stort tillykke til jer!
Hold da op! Sejt gået! Og en historie som er helt velegnet til en film – fra start til slut :-) Stort tillykke med jeres lille pige! Håber det går godt og at I nyder hinanden.
Blev I på patienthotellet på Riget? Jeg har termin om to uger, også på Riget, og vi er lidt i tvivl, om vi skal tage imod tilbuddet (hvis der da er plads ;-)).
Tak for en god fødselsberetning og et stort tillykke med hende. Hvor ser hun fin ud😊 Hvor stor er hun?
En fødsel er noget af det smukkeste og hårdeste man nogen sinde kommer ud for tror jeg, og man er hel høj bagefter. Nyd hinanden og nyd hende, den første tid er virkelig noget særligt..
Åh så fint! Tillykke – og tak for dejlige fødselsindlæg, elsker den slags! <3
Hvor er det bare dejligt og rørende at læse, og hvor er hun smuk. Er der en grund til, at vi endnu ikke har fået navnet at vide? :-)
Stort tillykke med hende.
Jeg vil meget gerne høre om du følte dig hjulpet af at have gået til smertefri fødsel – i så fald, hvordan?
Og brugte I en app til at holde styr på næste ve mm.?
På forhånd tak for svar :)
Sikke en fantastisk fødselsberetning, jeg synes det er mega sejt at du gav alt hvad du kunne for at få hende ud inden de 24 timer selvom om det var hårdt! Kæmpe tillykke med jeres smukke datter!
Jeg har selv termin om små 3 måneder med vores første og er meget spændt på fødslen!
Kunne du bruge de teknikker du havde lært fra smertefri fødsel?
Ih, man får jo helt tårer i øjnene :) Og hvor er hun fin! Jeg venter spændt på om vi mon får af vide hvad hun skal hedde :)
Min søde pige ! Sikke en omgang og hvor er du bare mega sej ! Hatten af for dig .. ( Men ved jo hvor sej du er på alle andre måder ! ) Er SÅ taknemmelig for at det hele gik godt, at både du og baby er igennem det og vi nu bare skal nyde fremtiden med en lille ny i familien . En lille prinsesse, som sikkert bliver lige så klog, smuk og med så skønt et sind som hendes dejlige mor !
Ej, I er den smukkeste familie! Har jeres datter et navn, eller er det privat lidt(eller for altid) endnu?
Hilsen en nysgerrig!
Så så fin en beretning og hvad I ikke måtte gå igennem for at få guldklumpen i armene:-)
Bryllup dagen før var måske alligevel godt og med til at sætte gang i det hele.
Selv gik jeg en uges tid over og måtte cykle rundt i en skov med mange bump, for at få gang i det hele.
Godt du klarede det hele så fint og har mod på det igen om en tid:-)
Nyd hinanden alle 3.
Stort tillykke med jeres fine lille pige. Hvor har du været sej! Kan godt forstå, at du gerne ville undgå medicinsk igangsættelse mv. Jeg havde det på samme måde ved min første fødsel. Heldigvis virkede akupunktur også på mig. Jeg fik taget vandet, da jeg var gået 14 dage over. Jeg fik derefter akupunktur og fødte syv timer senere. Anden gang tog det to timer fra første ve (: Håber du får en kortere fødsel næste gang. Ligegyldigt hvad, man er jo SÅ stolt af sin krop bagefter, og du har da været så god og vedholdende. Smuk beretning.
Jeg bliver helt rørt af at læse din beretning, og håber det snart bliver min tur til at opleve det mirakel det må være at få et barn <3 Stort tillykke til jer.
Hold op hvor er du sej. Godt gået..
Jeg er selv gravid (13+0) og kunne ikke undgå at trille en lille tåre.
Tak for alt du deler <3 Elsker at vi får lov at følge med i noget så stort i dit/jeres liv.
Jeg har fået så mange gode tips og inspiration, glæder mig til det er min tur :)
Hvor er det en fin fødselsberetning. <3 Hun er simpelthen så yndig og fin, jeres lille pige. Stort tillykke med hende.
Kh. Christina
Kære Christina, hvor er det utrolig smukt at læse med om din fødsel og din lille piges tilkomst til den store verden. Må ærligt indrømme at jeg fik helt tårer i øjnene da jeg læse din beretning så rørt blev jeg! Tusind gange tillykke med hende, knus
Puha venne – din historie får mig til at sidde og dryppe i tastaturet. Sejeste LaChris<3
Det var superhyggeligt at læse med!
Tillykke med at fødslen blev som du havde ønsket, på trods af de mange timer det tog.
Jeg håber også at alt med baby er tiptop fra nu af. Og at hun bare trives.
Det tager lige lidt tid af vænne sig til ens eget barns gråd, som går ind i ens hjerte, hvis man nogensinde vænner sig til det…
Jeg synes ihvertfald at det var hårdt, når mine græd.
Man blev desperat for at få det til at stoppe.
Babygråd kan nok ikke undgås, men jeg håber at jeres pige er en af dem der ikke græder så meget.
Så skønt at få lov at følge med, tusind tak for at du deler – og stort tillykke med hende <3
har hun ikke fået navn endnu? :)
Beautiful birth story! So happy for you! Maybe you mean contraction when you write vein? Vein means vene in danish.
Billedet af dig og den lille fremtidige prinsesse, supergirl, hjernekirurg, eller hvad hun nu udvikler sig til, er det fineste og mest hjertevarme jeg har set
Kæmpe stort tillykke ! Glæder mig til fortsat at høre mere om den lille ny ☺️ Tak for en rigtig god blog !
Hvor er det bare fint :)
Smukt og fint. Ligesom jeres lille pige. Tillykke!!
Kæmpe tillykke – og tusind tak fordi, du deler jeres oplevelse. Det er dejlig og livsbekræftende læsning :-)
Sikke en fin historie og tillykke med jeres fine, fine lille pige :-)
Hvad har du egentlig gået til af fødselsforberedelse op til fødslen?
Stort tillykke! Hyggeligt at læse med på hele historien :) Hvor vildt at vandet lige skulle gå under brylluppet. En helt anden ting: Hvordan har din hud artet sig under din graviditet? Jeg er igang med Isotretinoin og ønsker at blive gravid, når det er ude af systemet igen, men frygter selvfølgelig for, at alle hormonerne vil ‘ødelægge’ min hud igen.
Hej Anna
Jeg har haft problemer med min hud siden jeg var 14, blev behandlet for svær akne da jeg var 23 og fik efter knap et års (succesfuld) behandling med hård medicin (Roaccutan/Accutin?) at vide, at de sidste småproblemer ville gå i sig selv omkring de 30. De fortsatte dog op i 30’erne. Nu er jeg midt i 30’erne, jeg er gravid for første gang, min termin nærmer sig og min hud har aldrig været flottere som voksen end den har været under min graviditet. Derudover har mit hår, siden jeg var teenager, altid været så fedtet dagen efter en hårvask, at det har kunnet stå selv og været nødvendigt at vaske dagligt – men her under graviditeten har jeg kunnet gå flere dage uden hårvask, før det er begyndt at se bare lidt fedtet ud :-D
Så hvis din hud reagerer på en graviditet som min har gjort, har du intet at frygte! Jeg håber at min hud og håret vil arte sig lige så fint efter min fødsel, for så bliver det højest til en enkelt “stressbums” i ny og næ :-)
Hej J. Tak for dit svar :) Hvor dejligt at høre, at din hud er fin og ren under din graviditet! Jeg har ca. en måned tilbage på Accutin, og min hud er blevet så fin og glat – og så kom jeg bare til at tænke på alle de hormonelle ting, der sker med kroppen under en graviditet og blev helt nervøs på forhånd. Er 30 år nu, så min hud må godt forstå, at den ikke er teenager mere. Håber at Accutin-kuren får renset alt ud og efterlader min hud pæn på den lange bane. En stressbums i ny og næ kan jeg godt klare, men så skal det også blive ved det ;)
Tillykke med jeres fine pige! Det er virkelig underligt at læse din fødselsberetning – den er nærmet identisk med min egen. Jeg fødte dog på Skejby og deres politik er at der kun må gå 20 fra vandet er gået til baby er ude, så min datter nåede at få antibiotika desværre – jeg har samme holdning som dig. Min datters fødsel tog 23,5 timer og forløbet er nærmest lige som dit. Helt sjovt at blive mindet om det igen :-)
Jeg sidder med kuldegysninger. Det er SÅ smukt skrevet <3 jeg elsker virkelig at følge med i dit univers. Stort tillykke med jeres lille pige <3
Tusind mange gange tillykke med jeres lille datter til jer begge to.
Blev så rørt at tårende trillede ned.
Min kæreste og jeg venter selv vores første til oktober. ❤
– Jeg er lidt nysgerrige på at høre om I fortalte det til nogen til festen, eller om I bare smuttede lige så stille? 😄
– Maja Marie.
Åårh tak. <3 Hvor er du sød altså. :)
Stort tillykke til jer også. Det er virkelig det største!
Vi fortalte det ikke - ville ikke tage opmærksomheden. Jeg spurgte en enkelt (der lige havde født), om hun havde et bind, fordi vandet blev ved med at løbe ud, men det havde hun desværre ikke... Så måtte jeg tømme en toiletrulle, haha...
Hej Christina
Hvor er Lilys meget søde body fra på øverste billede?
Den er fra H&M. :)