oranika-house-bangkok

Man skulle ikke tro det, men alle planterne er falske. Sådan et træ gad jeg godt at have i stuen – nemt!

cafe-bangkokorganika-cafelily

Thaierne er vilde med Lily. ♡ Det er virkelig sødt, men hønemoren her skal lige vænne sig til, at de kan finde på at snuppe hende. ;)

fake-plantscoffee-art

Hvor nuttede er de lige? :)

organika-bangkokmor-moster

Grinebidere – min søde mor og moster ♡

bangkok-organika-cafestoffer-og-stina Ham her ♡

cafe-organikapancakes

Først og fremmest – TAK for jeres positive feedback på den seneste video. Det betyder virkelig meget for mig, at I kan lide den og har taget jer tid til at kommentere. Jeg ved godt, at det måske lyder mystisk, men jeg har som sagt altid lidt præstationsangst, når jeg oplader en ny video… “Hvad nu hvis de synes, den er røvsyg?“… “Tager de mon lige så godt imod den, som den forrige“… “Er det ikke lidt kedeligt bare at følge vores hverdag?“… Tankerne kører rundt, haha… Så det er rigtig dejligt med god respons. Faktisk bare respons i det hele taget. Tak! :) Jeg skal nok svare på alle spørgsmål, så snart jeg får tid. ♡

Ellers vil jeg blot tjekke ind for at sige “Hej” fra Thailand. Vi har brugt de første par dage i Bangkok. Det er virkelig en kaotisk by på mange områder, bilerne suser forbi ørerne på én, tuk tuk’erne dutter på livet løs og der er en farlig larm. Når man lige ankommer, kan det godt virke lidt hæsblæsende og uoverskueligt. Nu er det tredje gang, jeg besøger byen og jeg har erfaret, at man blot skal prøve at se forbi virvaret, for Bangkok er faktisk en rigtig dejlig by og har virkelig meget at byde på. I dag tog vi forbi en lille café, som jeg tilfældigt var faldet over på Instagram inden afrejse. Det føltes næsten som en hemmelig lille oase, caféen ligger nemlig på 6. sal og er svær at få øje på, hvis man ikke ved, at den findes.

Det virkede næsten lidt eventyragtigt at træde ind i caféen, hvor der hang grønne blade ned fra det 5-meter høje glasloft. Det var simpelthen så fint og mindede mig lidt om vores egen bryllupslokation. Maden var også super lækker. Portionerne var dog ikke særlig store og priserne lå i den høje ende i forhold til thai-priser, men det var det hele værd. Så skønt at komme væk fra osen og støjen og holde en lille pause i kølig aircondition, aaah… ;) Stedet hedder Organika House og kan varmt anbefales, hvis I kommer forbi Bangkok.