Først og fremmest – mange, mange tak fordi I har taget så godt imod de seneste videoer. Det betyder helt vildt meget, at I engagerer jer og kommenterer. Det giver mig lyst til at blive ved og blive bedre. At gøre mig umage. Det er et helt nyt kapitel, men jeg synes, det er rigtig sjovt og giver bloggen en anden dimension. Ikke mindst vil jeg sige tak til alle jer, der abonnerer på min Youtube kanal. Vi har nu rundet 11.000 subscribers – det er altså ret vildt, at I er så mange, synes jeg. :)

I mandags da vi rundede 10.000, rundede jeg også et skarpt hjørne – tredive år, du! Det ser så vildt ud, når jeg skriver det med bogstaver sort på hvidt. Er jeg virkelig så gammel nu? Hvornår føler man sig nogensinde, som det tal man er… Det taler jeg lidt om i videoen, hvor I blandt andet får et indblik i, hvordan jeg fejrede min fødselsdag, hvad jeg fik i gave af Christoffer og mine forældre og Lily der får sit første rigtige grineflip. Jeg håber, I synes om den. Kan I have en rigtig dejlig dag.