Very Clicqout Award
Min mor er min største rollemodel. Hun er det mest positive, kreative, modige og ikke mindst kærlige menneske jeg kender og hun har hjertet med, i alt hvad hun foretager sig. Hun inspirerer mig til at være den bedste udgave af mig selv og få det bedste ud af alle situationer. Se lyst på livet og være glad. Hun inspirer mig til at gå efter mine drømme, være modig og tage nogle chancer. Kaste mig ud i tingene. Overkomme uoverkommelige opgaver. Hun er min evige støtte og jeg ser meget op til hende.
I det hele taget er det vigtigt at have nogle rollemodeller at blive inspireret af i alle aspekter af livet. Ikke mindst hvis man, som jeg, er iværksætter og gerne vil opnå succes. Jeg var aldrig nået dertil, hvor jeg er i dag, havde det ikke været for min mor. Jeg har kæmpet hårdt for at nå hertil (læs mere om det HER), men jeg har altid haft min mor at se op til og hun har støttet mig hele vejen igennem.
Der er så mange inspirerende kvinder i verden. Kvinder der tør gå forrest og være rollemodeller for andre. Veuve Clicquot hylder hvert år disse kvinder med den såkaldte ”Very Clicquot Award” der uddeles til årets kvindelige kulturikon. Veuve Clicquot er nemlig iværksat af en af verdens første kvindelige pionerer og entreprenører, Madame Barbe Nicole Clicqout, som i 1805 startede champagnehuset, som skulle vise sig at blive et af verdens største. Det er disse værdier, som kvindelig entreprenørånd, kreativ tankegang og forretningssans, prisen hylder.
Sidste år løb Oh Land af med prisen og i år er det skuespillerinde Trine Dyrholm, DJ og forfatter Maria Gerhardt og billedhugger Marit Bente Nordheim, der er nomineret. Juryen består af designer Ole Yde, gallerist Martin Asbæk, forfatter Hanne-Vibeke Holst, forfatter Leonora Christina Skov og operasanger Jens-Christian Wandt.
GIVEAWAY: Jeg synes, det er et virkelig fedt, at inspirerende kvinder som disse bliver hyldet ved sådan en award. Jeg skal selv afsted til eventet og jeg har faktisk fået mulighed for at invitere en af jer søde læsere + ledsager med. Det foregår d. 24. November kl. 11-13 på The Standard i København og der vil (selvfølgelig) være champagne og lækre snacks. For at deltage skal I smide en kommentar og fortælle, hvem I ville give prisen til. Jeg håber, I har lyst til at deltage. Det kunne i øvrigt være hyggeligt at hilse på en af jer. ;)
10 comments
Min mor – hun er sej, selv i den stærkeste storm, så derfor var hun den første, jeg kom til at tænke på.
Min seje veninde Linda, der knokler igennem som indretningsarkitekt, og stadigvæk har tid til veninder, familie og kæreste. Selvom hun har et sensitivt sind, går hun bare altid benhårdt efter sine drømme! Hende ville jeg gi den til!
Jeg ville give den til min veninde Fie, hun er så super sej og rigtig dygtig. Hun havde ikke det rigtige snit til at komme ind på sin drømme uddannelse, men hun gav ikke op før hun kom ind, det tog tre forsøg. Hun læser i dag dansk, og skriver nogle helt fantastiske tekster for bla. Vink.
Jeg vil tage min mor med, hvis jeg bliver den heldige vinder.
Min mor har været der gennem svære tider, og hvis jeg ikke havde haft hende, så ved jeg ærlig talt ikke, hvor jeg ville være i dag. Hun er min eneste familie, og hendes fighter-ånd og moderkærlighed inspirerer mig hver dag, og giver mig ønsket om at selv blive mor en dag.
Jeg ville helt klart give prisen til min søde svigermor, der har oplevet ting som barn, som ingen burde opleve, men alligevel har formået at skabe en god og tryg barndom for min kæreste og hans søskende. Derudover er hun sådan et menneske, som altid gør ting for andre, hvilket betyder at hun ofte glemmer sig selv – derfor ville hun fortjene en fin pris <3
Min mor, da hun klart har været en stor inspirationskilde for mig, og altid er der for mig. Hun er en person som jeg altid kan støtte mig op af og hun spørge til hjælp. Hun er en utrolig stærk kvinde og ser kun det gode i mennesker. Hun var uden tvivl den første person jeg kom i tanke om :)
– Maria
Du er bare den dejligste datter en mor kan have. Jeg tænker det samme, men med modsat fortegn, du gør så mange ting som jeg ville ønske jeg havde haft mod til som ung! Respekt herfra og godt vi har hinanden!
Tak Mutti. <3 Hvor er du bare sød.
Det er en virkelig fin giveaway til en virkelig sej award! Jeg ville ligesom sig – og mange andre – give prisen til min mor. Hun er den SEJESTE kvinde jeg kender. Selvom hun altid har travlt og knokler med flere jobs, så kan jeg altid regne med hende. Hun er der altid for mig og det er uanset om det er for små eller store ting. Jeg har tit følelsen af, at min mor ved alt og har svaret på alle problemer – jeg ser virkelig meget op til hende:-))
Det ville være super sjovt at hilse på dig:-)
Jeg ville give prisen til min dejlige søster som jeg altid har set op til, og ladet mig inspirer af hendes gå-på mod og initiativrige person <3