Vi har de sidste par dage haft travlt med at planlægge og købe ind til Thailand – hold nu op, hvor skal man have meget med til en baby. ;) Men nu er vi endelig nået i mål og om et par timer, går turen mod lufthavnen. Åh, hvor jeg altså glæder mig. Langt om længe har jeg også fået filmet en ny Youtube video. En vlog fra en ganske almindelig hverdag som både stod på forberedelser til netop Thailand, shopping, vennebesøg, indkøb i Føtex og fødselsdagsfest.

Og apropos indkøb – som I ved, har jeg indgået et større samarbejde med Levevis® og i videoen får I også at se, hvad de har at tilbyde af forskellige produkter. De laver jo alt fra grøntsager og pålæg til babymad og plejeprodukter. Faktisk nærmest alt jeg kan komme i tanke om i et supermarked. De går meget op i økologi og deres plejeprodukter har altid Svane- og Astma/Allergi mærket. De har virkelig et kæmpe udvalg af bl.a. plejeprodukter. Vi brugte allerede mange af dem i forvejen, inden jeg indgik samarbejde med dem, men efterfølgende har jeg virkelig fået øjnene op for, hvor meget forskelligt de har at tilbyde. Neglelakfjerneren, håndcremen, shampoo og deo er også kommet med i kufferten til Thailand. Jeg kan rigtig godt lide tanken om, at de produkter man bruger mest er uden parfume, farvestoffer og både Svane- og Astma/Allergi mærket.

Jeg har altid lidt præstationsangst over at udgive en video, men denne gang synes jeg faktisk, den er blevet ret hyggelig. Håber I synes det samme. ;) Lilys får blandt andet et kæmpe grineflip, som er virkelig skægt at have på film… ;) God søndag til jer alle.

Indlægget er udgivet i samarbejde med Levevis® som forhandles hos Føtex & Bilka.