bugaboo-barnevogn

I søndags kørte vi en tur ud af byen, for at få lidt luft og ikke mindst for at flyve med drone. Christoffer er uddannet dronepilot – et certifikat han har taget, så vi også kan optage video fra luften. Det skal holdes ved lige, så i søndags var det ren og skær træning, mens jeg løb rundt på græsset for at få den til at følge efter mig. :)

drone

Dronepiloten “in action” ;)

Processed with VSCO with e1 preset

Jeg var hoppet i et meget casual og behageligt søndagsoutfit.

REKLAME LINKS: sweater/H&M HER (lignende HER og HER), shorts/H&M HER, sko/Converse HER, solbriller/Na-kd HER, halskæde Jane Kønig HER, taske/Chanel

bugaboo-dobbeltvogn

Det er sjældent, at det sker, men begge børn faldt i søvn i vognen på samme tid. Det føles som en sejr hver gang. :) Mange af jer har spurgt, hvad det er for en søskendevogn, vi har valgt, og om vi er glade for den. Vi har været så heldige, at modtage den i gave (derfor jeg har markeret dette indlæg som “annonce”), men jeg har selv kontaktet Bugaboo for samarbejde, da det var den søskendevogn, vi allerbedst kunne lide efter at have testet en hel del forskellige og lige præcis den, som vi alligevel selv ville have købt.

Det er en “Bugaboo Donkey 2 Duo Classic” med sort stel og sorte hjul. Jeg synes klart, det er den pæneste søskendevogn på markedet og ikke nok med, at den er smart at kigge på, så er den bare helt utrolig praktisk og nem at manøvrere – selv med én hånd. Den er så smal, at den kan gå igennem langt de fleste døre – jeg har faktisk kun prøvet en enkelt gang, at den ikke kunne komme ind i en butik og vi har ellers været mange steder med den vogn allerede. Det fede ved den er også, at man på under 30 sekunder kan forvandle den fra en dobbelt- til enkeltvogn ved blot at tage klapvogns- eller barnevognsdelen af, presse stellet sammen og sætte en lille sidekurv på i stedet. Det er virkelig praktisk og noget vi selv gør meget brug af. Så jeg kan virkelig kun anbefale den på det varmeste.

Vi var faktisk meget i tvivl, om vi behøvede en søskendevogn med de to år, der er mellem børnene, men efter at have talt med Cecilie om det, som har piger med samme mellemrum, fik hun mig hurtigt overtalt til, at det var en god idé. Det kan jeg godt se nu – jeg ved ikke, hvordan jeg skulle hente og bringe fra vuggestue, ud og handle med begge børn eller tage på tur – når den ene ikke kan gå og den anden af og til ikke vil gå og de begge skal have middagslur. Vi er virkelig glade for den.

legeplads

Da Lily vågnede, måtte vi en tur på en nærliggende legeplads. Det er noget af det bedste, hun ved. :)

bugeboo-soeskendevogn

Mine to… ♥