Opskrift: grøn smoothie der ikke smager “sundt”
God formiddag, allesammen. ♡ Jeg håber, I har haft en dejlig weekend? Jeg har netop puttet Louis til første lur og sendt Lily og Christoffer afsted mod vuggestuen. Om en time har jeg et møde på Vesterbro, men inden da vil jeg dele denne smoothie opskrift med jer, som flere spurgte ind til, da jeg viste den forleden på min Instagram story. Det er nemlig en variant, som vi laver ganske ofte. En grøn smoothie, som er fyldt med gode og nærende ingredienser, men som ikke smager “sundt”, hvis I forstår, hvad jeg mener. :) Den er virkelig lækker, cremet, fyldig og sød i smagen og er min klare favorit, når det gælder grønne smoothies.
Ingredienser (2 personer):
120 gram frossen grønkål
1 moden banan
2 dadler uden sten
3 dl appelsinjuice
1 appelsin
Man blender simpelthen bare det hele sammen til det har en jævn konsistens. Bananer har jeg faktisk ofte på frost hakket ud i mindre stykker for at gøre smoothien ekstra kold. Det er en god idé også at hakke dadlerne ud, inden man smider dem i, så blenderen får fat i det hele. Jeg håber, I kan bruge opskriften. Kan I have en dejlig dag. :)
3 comments
Ville man også kunne bruge frossen spinat? :)
Ja, sagtens. :) Ville også være lækkert.
Jeg bruger normalt aldrig grønkål i mine grønne smoothies, men måske jeg skulle prøve det. Er smagen mild, og vil små børn sågar også kunne drikke den? :)
Kh