Det ene øjeblik tager jeg mig selv i at tænke “det skal nok gå” og det andet “nej, nej nej…”. Det kan føles lidt som en ond drøm, man bare gerne vil vågne op fra at være midt i denne Coronasituation. Vi har desværre haft det tæt inde på livet i vores familie. Christoffers gamle “bonusmormor” eller hvad vi nu skal kalde hans morfars kæreste, som har været i familien i over 27 år, afgik ved døden i forgårs. Hun var testet positiv for Corona, men havde også en anden infektion – så det er svært at sige, hvad den egentlige årsag var. Det er aldrig sjovt at sige farvel, men vi kan trøste os med, at hun var meget gammel og havde levet et dejligt liv. På den måde, kan man bedre forholde sig til og acceptere situationen. Vi vidste godt, at der ikke ville gå mange år.

Det der er mest trist er måden, man siger “farvel” i denne tid. Begravelsen er udskudt på ubestemt tid og det er ærlig talt en meget, meget mærkelig måde at tage afsked på, at man ikke kan ses med familien. Det kommer pludselig alt for tæt på og vækker flere bekymringer for vores allernærmeste… Ikke mindst når jeg hører, hvordan det står til på hospitalerne fra Christoffers ven, der arbejder som læge. Det er altså ikke kun de gamle, der bliver ramt, som man hørte i starten, men også de unge og friske. Så venner – pas på jer selv og hinanden. <3 Det skal nok gå altsammen, når bare vi står sammen. Knus