Søsterdag
Har I hørt om “Søsterdag“? Det havde jeg ikke indtil for nylig, hvor jeg blev spurgt om jeg ville sætte lidt fokus på dette koncept. “Søsterdag” er ligesom “Morsdag” og “Farsdag” en dag der er dedikeret til et familiemedlem, nemlig ens søster. Jeg synes det er en rigtig god idé, for jeg har tit undret mig over, hvorfor der ikke var en “børnenes dag” eller lignende, haha.. “Søsterdag” er altså dedikeret til ens søster, hvor man kan fejre det forhold man har sammen – det kan gøres på mange måder, men jeg forestiller mig f.eks. en hyggelig pigetur med shopping, cafébesøg og evt. en tur med kanalrundfarten eller lignende. Det vigtigste ved denne dag er bare, at man er sammen. Det er tredje år i træk, at “Søsterdagen” bliver afholdt og den falder altid den sidste lørdag i maj, hvilket i år er den 25. maj.
Jeg er enormt glad for min søster og vi er meget tætte. Der er 13 år imellem os og vores forhold er kun blevet endnu bedre med årene, hvor alderforskellen ikke betyder så meget. Men hun har nu ikke altid været lige sød ved mig… Da jeg var 2-3 år og hun og min bror skulle passe mig, fik de mig til at spise ren citronsaft på en ske, så jeg lavede skæve ansigter, haha.. Men jeg har nu heller ikke altid været en særlig flink lillesøster. Når vi skulle køre på ferie i bil, sad jeg ofte og nev hende i låret på bagsædet, når vi kørte langt, fordi jeg kedede mig og elskede at drille hende, haha! Der er mange gode historier og det har I garanteret også med jeres søster? I år på “Søsterdagen” har jeg tænkt mig at forkæle min søster lidt ekstra, da hun samtidig holder fødselsdag for min lille niece der bliver et år.
I anledningen af “Søsterdag” har I nu mulighed for at vinde en lækker middag plus biograftur, hvor I kan forkæle jeres søster. For at deltage skal I smide en kommentar herunder og fortæller en lille sjov historie om jer og jeres søster – hvor I f.eks. har dummet jer overfor jeres søster eller en anden sjov anekdote. Vinderen kåres på “Søsterdag” d. 25. maj 2013.
(Sponsoreret af Søsterdag)
79 comments
Jeg har ikke nogen søster – men jeg er jo selv søster, og vil gerne invitere min bror ud til at fejre mig. Haha, det er da win-win! Han får lov til at fejre mig og jeg “betaler”.
Små sjove historier:
Jeg er lige startet på medicinstudiet og er allerede blevet min storebrors “mini-læge”. Da han var på skiferie i vinters skrev han pludselig en sms: “Der er en pige hernede, der har fået en flænge i hånden. Hvad skal jeg gøre?!”. Så måtte jeg rådgive om sårpleje og stivkrampevaccine.
Forleden bippede min mobil igen med en sms fra min bror. Denne gang med et billede af hans storetå, hvor halvdelen af neglen manglede (ja, tak for det, bror!).
Tja da jeg var omkring de 10 år, min lillesøster var 5 år. jeg var ivrig Anders And læser, ja så læste jeg om kløpulver og nyse pulver. Kløpulver skulle man bruge hyben til og det havde vi ikke lige hjemme. Men nysepulver var “bare” peber og det formåede vi dog at eje. Nu skulle det jo være et ordentligt nys min lillesøster skulle frembringe, så jeg læsede godt op i hånden. Og så begyndte overtalelsen, men lige meget hva jeg sagde og gjorde så ville hun ikke snuse til det :( Der var kun en udvej, jeg tog et fast tag i hendes hoved og holdt min hånd fast foran hendes næse. Ja hun skreg da lidt og fik desværre også revet sig løs – den møgunge :) Her forsøgte jeg at lave et eksperiment og så ødelagde hun det. Ikke nok med det, hun smed sig også baglæns oh hamrede hovedet i asfalten :( OG så kom min 6 år ældre storebror desværre rundt om hjørnet lige som hun faldt, så han havde set det hele og sladrede :( Møgknægt ;) Okay han hjalp hende med at få skyllet næsen fri for peberet, og jeg måtte tage imod en skide balle.
I dag har vi etvfint forhold, men diskutere, for sjov, hvem der nu var værst ved den anden i de år ggg.
Kh
Gittte
Mig og min tvillingesøster er alt for hinanden. Vi har vores små rutiner sammen. Når vi spiser, så bærer jeg altid maden imens hun bærer drikkevarerne, ligesom hun tilbereder kødet imens jeg laver sovs og kartofler. Alligevel er vi som nat og dag og har vores uenigheder, hun er god til sport og faste forhold, jeg er god til tøj og flirteri.
Vi supplerer hinanden så super godt, og jeg vil aldrig kunne leve uden hende. I øjeblikket studerer vi i hver sin by og på SU, og det er simpelthen så lang tid siden vi har tilbragt tid sammen, så denne konkurrence ville give os den tid.
Min storesøsters mening med livet da vi var små var, at gøre livet surt for mig! Hun skulle altid sladre til vores forældre om ting jeg gjorde og ikke gjorde, at jeg en dag fik nok. Jeg spekulerede over hvordan jeg kunne irritere hende mest, og besluttede mig for at stjæle hendes blinklys til hendes lego. Det var ikke nok for mig bare at smide dem ud eller gemme dem, nej, jeg slugte dem allesammen og skyllede ned med rød sodavand!
Så ikke nok med at min søster blev sur og ked af det, den dag i dag kan jeg ikke fordrage rød sodavand!
Vi er nu blevet gode venner siden, men det ville ikke være dårligt at kunne fejre hende lidt med en god søsterdag d.25 og gøre det godt igen :)
Mvh. Den blinklys slugende søster
Der er en aldersforeskel på 3 år mellem min storesøster og jeg. På nogle punkter har det været meget fedt. Jeg har altid fået min søsters aflagte tøj og så er jeg nok altid blevet lidt mere forkælet end hende. Jeg er jo den mindste, og har derfor ikke lige så meget ansvar som hende. Heller ikke når vi er blevet ældre. Så i hendes øjne er jeg nok lidt af en irriterende lille unge ;)
Men alligevel er vi nu meget gode venner og kan godt gøre brug af hinanden når det gælder. Så hun er nu meget dejlig!
Vi sad en dag sammen og så på hjemmevideoer fra da vi var helt små. Jeg har været omkring 1 år og hende 4 år. Vi sidder så fint og leger lidt på gulvet og min søster får hurtigt sagt: “Se hvor sød jeg er. Også imod dig Christine!”
Min søster har altid været glad for at stå foran kameraet og (i mine øjne) skabe sig åndssvagt, og det skulle hun da også så fint gøre i videoen. Hun rejser sig fint op, går om bag ved mig og beslutter sig for at lave en rigtig fin kolbøtte. Ikke bare en normal kolbøtte hen ad gulvet, næ nej, det skulle absolut være en kolbøtte hen over hendes rigtig dejlige lillesøster (mig).
Tak for det kære søster, tak for det. Så meget for det: “Se hvor er jeg dog sød!”
Jeg mener, at det er storesøster der skal forkæle lillesøster, men når hun nu ikke har fået taget sig sammen, så må lillesøster jo træde i karakter ;)
Jeg har to mindre søskende, en lillebror og en lillesøster. Og jeg kunne virkelig være led da jeg var lille.
Dengang min lillesøster var ved at lære at gå havde jeg allerede totalt styr på det med at gå, så jeg var ret overlegen og havde en fest med at drille min søster.
Når min søster fik kæmpet sig op på sine ben og forsøgte at gå, gik jeg hen og skubbede hende så hun væltede. Jeg sørgede selvfølgelig for at gøre det når vores forældre kiggede væk, men min lillesøster begyndte selvfølgelig at græde. Når vores forældre så kom stormende fordi min søster græd, sad jeg og kyssede hende på kinden og legede totalt uskyldig, så jeg ikke blev mistænkt for noget som helst.
Det var virkelig ledt, da jeg gjorde det gang på gang, men den dag i dag griner vi heldigvis bare af det :)
Jeg har en super dejlig tvillingesøster, som jeg lige har rejst med i to måneder! Hun er en af sjoveste jeg kender. Da vi var yngre to vi altid bussen hjem i myldretid og midt i det mylder slår jeg den største prut.. I stedet for at påtage mig skylden siger jeg “Ej Mathilde” og hun svarer iskoldt og meget hurtigt, det er bare min nye ringetone :)
For nogle år siden var vi engang ved at kører hjem fra et sted, og så sagde min far til min lillesøster at hun skulle huske at læse når hun kom hjem (hun er 7 på det tidspunkt) og han foreslår at hun læser for mig(jeg er 14) også siger hun: ja for mig og Emma har brug for kvalitets tid sammen.
Syns det var meget sødt sagt, eftersom vi tit er lidt efter hinanden:-)
Hver gang jeg skulle passe min søster, du hun var omkring de 3-4 år, lavede vi det altid til en “secret party”, hvor vi havde farvede glas fremme med saftevand, sjove sugerør og fine drinkparaplyer. Haha, vi hørte MGP (hun elskede MGP!) og dansede og grinede og pjattede. Til mad fik vi nachos og nogle gange fine pindemadder, når vi havde teselskab.
Jeg havde altid ønsket mig en lillesøster, så hun skulle virkelig også forkæles og det prøver jeg stadig på at gøre. Med en tur i biografen kan vi rigtig have en hyggetur igen, for dem elsker hun rigtig meget.
Jeg håber jeg vinder, så jeg kan give min søster en ordentlig søsterdag.
Tak for konkurrencen, Christina!
Jeg har desværre ikke længere en søster, men min bedste veninde, som jeg har kendt de seneste 21 år har altid været som en søster for mig, og derfor synes jeg også, at hun fortjener at blive forkælet! Vi er vokset op død om dør og da vi var yngre tilbragte vi AL vores tid sammen – Vi spiste sammen hver aften, vi gik i børnehave og i klasse sammen, vi var på ferie sammen, vi fik vores første rigtige kys samme aften (heldigvis ikke af den samme) osv. Og ligesom hun er en rigtig stor del af min og min families liv, er jeg det samme i hendes.
Og nåh ja – Du er ikke den eneste der er blevet bedt om at spise mystiske ting! Da vi var fire år tvang hun mig til at spise nogle bær på en tilfældig busk – Jeg nægtede og resultatet var at hun bed mig! Jeg var grædefærdig og løb straks hjem til min mor og sladrede :)
Uhha, min søster og jeg har virkelig haft svært ved hinanden. Der er 5 år imellem os, så det var først da jeg kom ud af teenage årene at vi kunne få fornøjelsen af hinanden. Men sikke en fornøjelse. Min søster er den sejeste i verden (hvilken kliché, men ikke destro mindre korrekt) og jeg elsker at bruge tid med hende. Men desværre bliver det for lidt for tiden. Hun er igang med kandidaten på studiet, min lille niece af en krudtugle på halvandet, en mere krudtugle på vej også lige et huskøb. Så en middag og biograf tur ville virkelig falde i nogle trængende hænder.
En sjov historie ? Måske mere en ulækker histiorie.
Hele familien var samlet og vi spiste aftensmad. Søsteren og jeg kedet os, så vi sad og viste hinanden vores mad inde i munden (utrolig charmende). Til sidst blev det for meget for vores far, så vi fik en ordenlig omgang skæld ud, men jeg er jo den yngste, så hele skylden blev langt over på min søster. Min søster blev mere og mere rasende. Til sidst rejste hun sige, væltet mig ned af stolen og stod over mig, med en flakse Heinze ketchup i hånden. “Åben op eller du får ketchup udover hele tøjet”.. Jeg turde delme ikke andet end at åbne munden, også skete det. Min søster tømte hele flasken i hovedet på mig. Heinz blev aldrig det samme igen!
Hvis vi vinder, lover jeg dig at vi spiser ordenligt.. :D
love the photos. very cute :)
http://www.thefashionfraction.com
http://www.thefashionfraction.com
Der er 3 år mellem min søster og jeg, og den aldersforskel føltes som meget, da vi var mindre. Den sjoveste (og lidt ond) historie om min søster og mine bedrifter, var en sommer, da Maja havde problemer med voldsom svedlugt på tæerne. Hun havde fået nogle piller af lægen, som skulle minimere svedproduktionen på tæerne – dum og manipulerende som storesøster her var, fik hun den stakkels lille Maja til at spise 2/3 af bøtten med pillerne. Forestil dig, hvor sur mor Hanne blev da hun opdagede det. Dog har Maja ikke haft problemer med fodlugt siden :-)
En “søsterdag” er virkelig genial, når man som mig har noget nær verdens bedste søster, der vil gøre alt for en – og ikke selv er så god til at forkæle og hjælpe hende på samme måde! Så derfor vil det være virkelig en ære at vinde, og dermed få en dejlig dag sammen med hende!
Yndlingshistorien mellem min søster og jeg er fra engang hvor vi var på familieweekend på en gård i Jylland.
Mens de voksne hyggede sig og lavede mad gik min lillesøster, vores lillebror og jeg en tur rundt på gården. Da vi kommer til et højt plankeværk er vi spændte på hvad der er på den anden side og finder også en låge. Vi går alle tre ind og står pludselig ansigt til ansigt med to kæmpe store Sanktbernhardshunde som får en umådelig lyst til at løbe os i møde.
Fordi vi ikke selv var så store blev vi alle tre vildt forskrækkede og løb ud af lågen igen. Jeg kom først ud og så min søster som smækkede lågen i lige for næsen af vores lillebror. Stakkels dreng, han gav sig til at slå på lågen og råbe højt mens jeg forsøgte at skubbe min søster væk så han kunne komme ud. Hun, derimod, holdt lågen godt fast og råbte at det var bedre de kun åd lillebror end os alle sammen.
Han kom heldigvis ud uden skrammer og hundene viste sig da også at være de sødeste legekammerater hele den weekend.
Så i dag morer vi os meget over at min søster er så offervillig på andres vegne og at hun med garanti altid står ‘bag os’. Sidenhen er hun dog blevet en fantastisk leder og sygehjælper som gerne går forrest. Hun løber hellere mod en katastrofe, end fra den og derfor synes jeg hun fortjener at blive forkælet.
Man kan selvfølgelig aldrig huske noget sjovt der er sket, når man skal fortælle det… men min søster fortjener dette, fordi hun altid er der for mig. også selvom jeg er en irriterende lillesøster. vi er helt forskellige og stadig helt ens. :-)
Da min søster og jeg var mindre, var jeg tit den irriterende lillesøster, der sad på hendes værelse konstant(!). Det gjorde jeg også den dag, hun efter badet skulle vinke vildt til vores lidt ældre nabo, som i øvrigt var lidt af et hug. Han skatede ned af vejen og mens hun havde armene op over hovedet, hev jeg lidt i håndklædet, så det faldt af…. Der gik et par dage, før hun blev god igen ;-)
Og så håber jeg, at jeg vinder og kan invitere min dejlige chrisser ud ;-)
Min storesøster og jeg har altid været tætte, uanset hvad vi måtte have udsat hinanden for i årenes løb. En anekdote som står klart i min hukommelse er fra da vi var omkring en 8-10 år og cyklede for sjov på vores vilavej. Der var en bakke, som vi besluttede at vi skulle cykle ned af med lukkede øjne mens den anden stod for enden og guidede…. Min søster starter (naturligvis) og jeg guidede det bedste jeg kunne – hun skulle jo nødig styrte… Så blev det min tur, og min søster brugte det meste af sin taletid på at beskylde mig for at snyde og køre med åbne øjne (ligesom hun havde gjort, viste det sig) – Jeg, så uskyldig og dum som jeg var, kørte med lukkede øjne hele vejen, men uden guide – så tog den hovedet først ind i en hybenhæk for enden af bakke…. Min søsters trøstende ord var “hvorfor åbnede du ikke bare øjnene?” – ja hvorfor gjorde jeg egentlig ikke? Det er blind tillid. Bogstaveligt talt.
For god orden skyld skal jeg lige nævne at jeg ikke kom alvorligt til skade, men ihh hvor sådan nogle børstehårede hybenkerner klør.
Min meget atypiske familie gør at jeg ELSKER søsterdag! Vores mor er narkoman og derfor desværre ikke i vores liv. Det gør også mors-dag til en trist dag for os. Til gengæld sætter vi SÅ meget mere pris på hinanden, og ikke mindst på søsterdag. Har ikke de store historier hvor vi driller hinanden, da vi grundet vores mor altid har været meget tæt. Vi var tilgænglig nogle bøller sammen! – eftersom vores mor altid var påvirket fik vi meget tid til at gå med at snyde hende så vi kunne spise is morgen-middag-aften. Lege i mudder til tøjet var så godt som ødelagt, og så bilde hende ind at vi altså havde fået lov :D Det samme når vi hoppede i vandpytter til selv inderste lag tøj var gennemblødt. Haha det er somehow så gode minder. Fjernt for mange, heldigvis, men vi fik da det bedste ud af det :-)
Hvor er det fedt! Jeg har to dejlige søstre – en lillesøster, der bliver student om lidt og som drømmer om at blive korrespondent! Og en stærk storesøster, der er alenemor til to små drenge!
Vi har lavet mange skøre ting sammen, men intet slår den dag, jeg fangede min lillesøster sidde på sit værelse og synge opdigtede sange. Jeg filmede det selvfølgelig og selvom det er over 10 år siden, griner vi stadig af det den dag i dag!
Der er 5 år imellem mig og min lillesøster. Vi var på weekend hos min morfar, som har et spabad. Vi skulle i spabad sammen, hun startede med at gå i, indtil hun grædende sprang op fordi vandet var brændende varmt. Hun var helt rød, og jeg fik SÅ meget skæld ud. Hun fortjener at blive forkælt på “søster dagen” :-)
Årh, jeg vil så gerne forkæle min skønne søster! Hun er på barsel og fortjener at få lidt familie-fri (selvom de er skønne!) :-)
Min søster og jeg er meget tætte og har oplevet virkelig mange ting sammen. Da jeg var barn, kunne hun godt lide at bilde mig alt muligt åndssvagt ind. At Camferinecreme var rørt af griseører og grisetær – derfor den kraftige lugt. At Shake og Jenka tyggegummi var lavet af hhv. det sorte og det hvide fra zebrastriber. At hun nogen gange blev til en vildt irriterende teenagedreng, der hed Morten, haha. Hun var sjov! Og jeg var selvfølgelig med på det hele – søster ved jo alt!
God søsterdag!
KH Regitze
Der er faktisk en dag for børnene også, d. 1. juni – det er bare ikke så udbredt i Danmark, men det er det i mange andre europæiske lande :)
Jeg har en meget stærk lillesøster, og da jeg boede hjemme, kom hun mig nogle gange i forkøbet, når jeg var på vej til toilettet og skubbede mig af i farten. Jeg kunne ikke andet end hulke af grin på gulvet med bukserne nede om anklerne :)
Jeg blev altid vildt irriteret på min søster, fordi hun altid tog mine deodoranter og parfumer, brugte løs af dem uden at spørge og så når jeg selv stod og skulle bruge dem, tja, så var de tomme…. Hun blev ved og ved, og en dag fangede jeg hende på fersk gerning hvor hun stod med hænderne inde i mit skab, og sprøjtede hårspray under armene fordi hun havde taget fejl af dåserne. Hahahaha har drillet hende med det lige siden. Nemesis is a bitch!
Da jeg var 8 år låste jeg min storesøster inde på toiletter for at drille hende, gik derefter op på mit værelse, hvor jeg faldt i søvn. Min mor kom hjem 2 timer senere og fandt min søster låst inde på badeværelse og mig sovende i min seng ;-)
Der er 15 år mellem mig og min søster, og d. 18. juni bliver hun 40. Hun er den klogeste jeg kender(!!), og som oftest er det mig, der siger dumme ting, men da jeg kom hjem fra New York en sommer og fortalte at vi havde haft “bed bugs” på vores værelse, kiggede hun underligt på mig – “sov I så i sådan nogle bokse?”
Mig og min søster plejede at opstille møbler i vores stuen på 1. sal så det lignede forlystelser i et tivoli og så trak vi hinanden rundt på tæpper og stole. En dag havde vi skændes og min lillesøster blev ked af det og for at trøste hende stillede jeg selv stole og tæpper frem og træk hende rundt på gulvet indtil hun var glad igen. vi var ca. 3 og 5 år :)
Dejlig konkurrence.
Min søster, mor og jeg – har altid været en tæt lille trio. Da jeg flyttede hjemmefra, gik der ikke længe før de begge fandt hver deres lejlighed i min opgang. Sidenhen flyttede min søster og jeg sammen – hvilket jeg sætter meget pris på. Jeg har ikke kun minder om hvordan hun klippede mit hår af, da jeg var helt lille – men også et utal af minder fra vores “voksne” år.
Vi bor desværre ikke sammen mere, da jeg skulle starte på studie i en anden by (langt væk) – så jeg håber at du vil give os chancen for at få lidt tid sammen igen :-)
Her kommer lige to søde/sjove historier.
Men der var dengang vi var omkring 7-8 år gammel (vi er tvillinger), hvor vi rendte rundt ude i kornmarkerne, vi er opvokset på en gård, vi havde gummistøvler på, og syntes at det var sjovt at smide rundt med dem. Altså hvor vi havde dem på, og så sparkede dem af. Hvor vi så derefter skulle finde dem igen. Det skal lige siges at kornet var ca samme højde som os. Problemet var bare at lige pludselig kunne vi ikke finde støvlerne igen – eller i hvert fald ikke den ene. Så vi måtte gå hjem kun med en gummistøvle på hver. Og det skal lige siges at de først blev fundet da det blev høstsæson.
Har også lige en anden sjov historie da vi var ca samme alder, som ovenstående historie. På det tidspunkt havde vi en super dejlig golden retriever hund, som hed Sitta. En dag var vi ude og lege med hende i regnvejr, og vi havde regntøj på. Men vi syntes at det var synd for Sitta at hun blev våd. Så vi gav hende i stedet vores regntøj på, så hun ikke blev våd. Så blev vi bare våde i stedet, men det var vi ligeglade med. Vi elskede den hund overalt på jorden, og hun fandt sig i alt. Hun fulgte med os overalt, for at passe på os.
Det var lige dem jeg havde i tankerne, men der er sikkert mange flere. Det er tit sådanne historier kommer frem, når man sidder og kigger på billeder fra da man var barn.
Min elskede søster og jeg har begge, siden vi var meget små, haft en forkærlighed for mode og skønhed. Min mors sminkebord og ikke mindst tøjskab var derfor en udfordring at holde sig fra. En dag havde vi fundet det helt støre skud frem, læbestift, kjole og self de høje stiletter. Det skulle vi IKKE have gjort. Det som startede i leg endte med en tur på skadestuen og for mig 6 uger med benet i gibs… Har i dag heldigvis lært at håndtere stilletter ;-)
Til min 25 års fødselsdag sidste lørdag lavede min søster den fineste lille bog til mig. Bogen indeholder billeder og gode historier fra vores barndom og op til nu. Vi har boet sammen gennem hele vores studietid i Aarhus og er først lige for nyligt flyttet hver for sig med vores kærester, hvilket er hårdt for søsterkærligheden! Jeg synes, hun fortjener en rigtig god gave igen og samt et stort TAK for at være verdens skønneste, mest stride (for ja, det er søstre ved hinanden) og smukke søster!
Jeg har virkelig en dejlig søster. Hun gør så mange små ting, som gør ens hverdag bedre. Her den anden dag kom hun hjem med en ny skjorte til mig, helt uden grund.
For 2 års tid siden, rejste hun dog til USA i et år som AU pair, og det år viste bare os begge to at vi skal sætte pris på hinanden når vi har hinanden. Efter et helt år fra hinanden, var det også helt fantastisk at stå i lufthavnen og se hende igen. Det var virkelig en helt speciel følelse, og nu nyder jeg bare endnu mere tiden vi har sammen <3
great post
http://somebodyfromsomewhere.blogspot.com/
Mine forældre har fortalt mig, at da min tvillingesøster og jeg var små (omkring ½ -1 år), sad vi tit og snakkede med hinanden, som om vi forstod hvad hinanden sagde, og ingen andre vidste hvad vi snakkede om. Vi havde åbenbart vores eget interne babysprog, som vi forstod, fordi vi kendte hinanden så godt hehe.
Jeg har haft rigtig mange fantastiske stunder med min søster selvom der er 12 års forskel imellem os.
Min søster er mor til 7 børn og bor i nordjylland, jeg elsker at tage på ferie deroppe med min datter som forguder sin moster.
Sidste sommer var vi på ferie deroppe i en uges tid og det var sådan en af de dage hvor ungerne bare havde været rigtig trælse.
Vi besluttede os derfor til at lave snigeren og luskede os afsted ned til vesterhavet hvor vi gik en lang tur for at få ro i ørene :)
Et godt stykke henne af stranden havde vandet ligesom dannet en lille sø inde midt på stranden, jeg kan huske vandet var helt lunkent men vi havde ingen badetøj med.
Men kåde af den gode stemning endte det med vi pludselig begge to satte os ned i vandet iført vores tøj og bare skreg af grin og nød det lille vandhul.
På et tidspunkt kom der nogle længere henne af stranden og vi kunne virkelig mærke de skævede til os, at vi sad der to voksne kvinder i et vandhul med alt vores tøj og skraldgrinede hihi
Ungerne kiggede også noget da vi kom hjem igen plask våde men med ro i hovedet og klar til endnu en tørn derhjemme
Rigtig god søsterdag til alle de skønne søstre derude
Kærligst Karin
Da jeg var yngre, så undrede jeg mig også over hvorfor der ikke var en “Børnenes dag”, men min mor sagde bare, at det jo var børnenes dag hveer dag, Ja ja den er fin med dig mor.
Jeg har en skøn søster som er 8 år yngre end mig, og vi er også blevet tættere med årene.
Selvom min søster er yngre en mig, så er hun så forfærdelig bedre til nogen ting end jeg er. En af dem gymnastik og dans. Jeg er en dør, og hun er super dygtig.
Hun skal derfor altid lige vise et eller andet fancy, som hun så skal have mig til at gøre efterfølgende, hvilket resulterer i et utroligt pædagogisk udbrud fra hende ala: “Aj Lise hvor er du bare dygtig” “Du kan da sagtens lave pirouetter”. Jeg ved at jeg ligner en idiot, og har faktisk endnu ikke fundet ud af, om hun rent faktisk prøver på at opmuntre mig med sine tilråd eller om der er en undertone af hån i dem.
Under alle omstændigheder, så får jeg prøvet en masse mystiske ting, og lærte da også at slå Vejrmøller sidste år, fordi hun tvang mig til at gøre det ;)
Min søster og jeg ser desværre ikke hinanden så ofte, da hun for 4-5 år siden valgte at flytte permanent til Barcelona. Vi har aldrig været meget tætte men efter vi blev ældre, er vi kommet meget tæt på hinanden, hvilket gør afstanden mellem København og Barcelona endnu større.
Heldigvis har vi en tradition, hvor hun kommer hjem hver sommer i nogle uger, hvor vi holder ferie sammen alene og hygger. For nogle somre siden – den sommer “Twillight – Eclipse” kom ud – var vi i sommerhus og besluttede os for, at vi da skulle i biffen og se på den lækre Edward Cullen i det herlige danske sommerregnvejr. Om aftenen da vi skulle sove og lyset var slukket, var der MEGET mørkt. Vi falder i søvn, men da jeg taler og gør mange mærkelige ting i søvne, vågner jeg med et sæt, da jeg synes der står en mand foran mig. Jeg sætter mig op og skriger, hvorefter min søster vågner og spørger, hvad der sker. Jeg svarer med rædsel “DER STÅR EN MAND I RUMMET!!!”. Min søster svarer halvt i søvne til min store skræk “JA! JEG SER HAM OGSÅ!!!. Så vi begge springer op, lister rundt i huset med dynen viklet rundt om os, for at tjekke om der skulle være en farlig mand… hvilket der selvfølgelig ikke var!
Vi blev derefter enige om, at det måtte være den pæne Robert Pattinson, der havde været et smut forbi for at tjekke os ud og passe på os, så efter det kunne vi sove fredeligt igen og drømme om den pæne unge herre.
Siden da har vores søde mor købt Edward Cullen sengetøj til os, så vi kan sove trygt når min søster er hjemme – det skal lige siges vi nu er 25 og 30 år gamle! :)
Der er 15 år mellem min søster, Charlotte og jeg. Hun flyttede hjemmefra som 17-årig og siden da har vi ikke haft så mange oplevelser sammen. Ligesom din søster og dig, så er mig og min søsters forhold blevet bedre jo ældre jeg er blevet, men vi ses mest sammen med vores forældre. Lige nu er hun gravid med en lille dreng og derved bliver jeg moster for anden gang. Hun har termin D.1. Juli og derefter får hun ikke så meget tid til andet end babyen, derfor kunne det være skønt at vinde en biograftur og middag for hende og jeg, som vi kan nyde sammen, inden den store omvæltning. Min søster har altid været rigtig sød mod mig og da vi stadig boede sammen, da jeg var omkring de 2-3 år, fik jeg altid lov til at komme ind og ligge hos hende om morgenen og bare hygge, indtil hun skulle op. En gang drillede jeg hende også med at hun havde en ørering i navlen.. Haha, det var så en navlepiercing, men jeg vidste jo ikke bedre :-)
Der er tre år mellem min lillesøster og jeg. Da vi var mindre, elskede vi altid at sove sammen på mit værelse om aftenen (elsker vi nu stadig), men når så den ene af os havde venner på besøg, måtte den anden aldrig komme ind på værelset, vi drillede altid hinanden (hun hørte eks. længe på dengang, hun kom til at sige “pis eller kolort” istedet for “pest eller kolera”, haha) og havde også vores skænderier. Det var dog ikke rigtig noget, vi selv tænkte over, for vi var jo i bund og grund vildt glade for hinanden, så vi synes bare, at det var dybt urimeligt, når vores forældre så skældte os ud over det – vi lavede endda en sang om, hvor urimelige de var, som vi havde tænkt os at stille op til “børne-MGP” med, men det blev nu heldigvis aldrig til noget, HAHAHA! I dag er vi virkelig blevet tætte og bliver altid forvekslet af folk og noget af det eneste, vi kan komme op at skændes over nu, er i forhold til at låne tøj og sko af hinanden ;-) Men det gik virkelig op for min søster og jeg, hvor glade vi er for hinanden, da jeg var ude og rejse i tre måneder her i foråret. Jeg fik den skønneste SMS fra hende en dag, hvori hun skrev, at hun aldrig nogensinde havde savnet en person så meget, som hun savnede mig (og det skal lige siges, at vi har boet flere år i udlandet, så hun kender nu altså godt til det at savne folk). Jeg har virkelig bare verdens bedste søster, og nu hvor jeg er hjemme igen fra min rejse, vil jeg virkelig gerne have noget kvalitetstid med min søster og forkæle hende (har jo bare brugt alle mine penge på rejsen), så derfor vil jeg bare så gerne vinde! Krydser fingre!
Jeg ved snart ikke hvilken historie jeg skal vælge, fordi der er så mange. Der er 2,5 år mellem min søster og mig, og vi har altid været enormt tætte, selvom det nok ikke altid har føltes sådan – men set i bakspejlet, har vi nok flere særlige oplevelser sammen, end vi tror.
Da vi var mindre, boede vi på et nedlagt landbrug, som krævede rigtig meget af mine forældres tid. Derfor havde min søster og jeg daglige pligter der skulle ordnes, når vi kom hjem, fordi vi var hjemme en del timer før mine forældre kom hjem. Vi kom ofte op at skændes over småting; hvem der skulle lave hvad, og hvem der skulle gøre det først osv. – faktisk kunne vi blive så uvenner, at vi råbte, skreg, smækkede med døre og endda sloges fra tid til anden. Vi kunne være så inderligt uvenner, og gøre alt for at “trykke på hinandens knapper”, lige indtil dét sekund, vi kunne høre en bil komme ned af vores lange indkørsel. Vi vidste, at hvis vi var uvenner når de gamle kom hjem, så ville vi højst sandsynligt blive sendt på vores værelser eller få skæld ud eller andet, så i samme øjeblik vi hørte en bil, blev vi pludseligt, på magisk vis, forenet igen. Uden at tale om det, og uden at det blev nævnt igen hvor uvenner vi egentlig var, så sagde min søster: “Skynd dig at tørre tårerne væk, så går vi op på mit værelse”, og det gjorde vi så. Når min mor så kom op på værelset, så var alt i skønneste orden – ingen sure miner, ingen tårer, ingenting. Og så var det vores lille hemmelighed, at puder var blevet smidt rundt i stuen og at der var blevet råbt diverse skældsord bare ti minutter forinden.
Jeg tror det karakteriserer vores forhold meget godt; vi kan godt blive uvenner og skændes, men når alt kommer til alt, så står vi sammen, og passer på hinanden. Desværre bor vi langt fra hinanden nu, men en Søsterdag med god mad og en biograftur ville gøre underværker :)
Synes at det er en dum konkurrence, jeg har nemlig kun en bror..
Haha.. Du må gerne skrive om din gode veninde i stedet ;)
Jeg har ikke ligefrem en anekdote om mine søstre, har dog 4 af slagsen, og der har uden tvivl været mange af slagsen, men vil rigtig gerne forkæle 2 af dem med denne tur, fordi de har virkelig været der for mig siden jeg flyttede til Odense fra Færøerne for at studere. De boede begge her i forvejen, og har virkelig hjulpet mig til at stortrives og blive forelsket i Odense :)
Min skønne men også lidt perfektionistiske søster skulle giftes sidste år. Alt var planlagt i mindste detalje… Tænderne bleget, brynene farvet osv. Inden den store dag, skulle vi to søstre så liiiige et smut i byen for at fejre lidt. Lidt blev til meget og vi blev begge mega fulde. Dette resulterede således i, at min smukke smukke søster skvattede i stillettterne og røg ned fra er bord, hvor hun lige gav en bette dans… Hagen flækkede og hun måtte på skadestuen. Således resulterede det super perfekte og meget velplanlagte bryllup i, at bruden var meget smuk men dog med rn stor flænge og 5 sting i hagen:-) Meget typisk hende… Og os!!!
Jeg har desværre ingen søster, men jeg vil med glæde hylde min bror alligevel og håber jeg kan deltage med ham i stedet! Han er lige ved at færdiggøre sin bachelor, så et lille break i læsningen ville være perfekt for ham! Han er jordens mest irriterende menneske, men han er også betænksom og sød – fx da han holdt tale til min konfirmation flere år tilbage, og han brød ud i gråd så hans kæreste måtte overtage talen. Øv han er jo min bror, så jeg elsker ham selvfølgelig uanset hvad!
hej christina. lige en lille historie om min lillesøster og jeg, der er 2 år imellem os, og vi har derfor altid leget UTROLIG meget sammen som børn. Dog blev vi ind imellem sure på hinanden, og en gang blev jeg så sur på min søster at jeg truede med at smide hendes nyindkøbte barbie i brændeovnen, jeg havde selvfølgelig ikke tænkt mig at gøre det, men plastik hår smelter ret hurtigt.. så det endte med det var mig der måtte tigge og be om tilgivelse.
mvh. signe.
ps. jeg elsker din blog.
Min lillesøster og jeg har opfundet en ret hyggelig leg, som leges når vi begge er hjemme og besøge vores forældre, som bor på Fyn (både min søster og jeg bor nu i København). Vi rapper simpelthen mens vi fiser rundt om køkkenbordet – og det gælder selvfølgelig om at holde rappen i gang – ellers har man tabt. Det er simpelthen fjollet, og måske sådan en ting, som kun min søster og jeg forstår er sjovt! :)
Med kun ét år og 9 mdr mellem min lillesøster og jeg, gjorde jeg alt for altid at fremstå som den mest voksne, og var bestemt ikke tilfreds, når folk troede vi var tvillinger. En dag blev jeg så sur på hende, at jeg dunkede hende hårdt i ryggen, hvorefter jeg selv begyndte at græde, fordi jeg syntes det var synd for hende. Tale om en moden storesøster :-) I dag har vi det bedste forhold og opfører os nærmest som tvillinger.
Der er kun 2,5 år mellem mig og min søster så vi har altid legede alt muligt sammen, ja hvad har vi ikke legede er nok mere spørgsmålet!
Men den sødeste historie jeg har er nok en fra da vi var omkring de 7 og 9 år. Min søster og jeg hoppede i vores forældres seng, da jeg så siger “nu skal du se hvad jeg kan!” og jeg hopper op i luften alt hvad jeg kan og svinger mit ben med som en eller anden ninja, og ja det ender da også med jeg fik sparket min søster lige i hovede og hun begynder at pive lidt og løber ud af værelset, jeg selv bliver så forarget over hvad jeg har gjort at jeg løber stortudende efter hende og siger undskyld. Det sjove er jeg græd meget mere end min søster gjorde fordi det slet ikke var meningen jeg ville gøre hende fortræd :-)
Nu vi jo blevet en del ældre men en slåskamp kan der stadig opstå ind imellem men ellers shopper vi, laver mad sammen og hygge os når vores forældre ikke er hjemme ;-)
Jeg kan ikke lige komme på noget dumt min søster og jeg har gjort sammen. For vi hygger os bare mest sammen, hun er 9 år ældre end mig så vi går ikke i byen sammen osv. Men det er altid hyggeligt med hende. Jeg er tit hos hende, men lige i øjeblikket har hun ret travlt.. Vi tager næsten altid på Strøget sammen -når jeg er hos hende, og spiser også nogle gange ude sammen. Men da jeg ikke har et job, da jeg kun er 14 år, så er det altid hende der betaler. Jeg har sådan en lille ‘drøm’ om at jeg betaler til de ting vi skal. Så jeg x finger for at det bliver mig så jeg endelig kan forkæle min søster -for jeg elsker hende utroligt meget <3
det er svært lige at komme i tanke om noget specielt nu når man skal :-) der er 6 års aldersforskel på min søster og jeg – og vi har ikke haft et særlig tæt forhold grundet det. dog har det ændret sig rigtig meget og vi er blevet meget tættere, så derfor syntes jeg at vi skal vinde, så vi kan få en lækker dag sammen :-)
Min søster har adhd, og vi har derfor ikke altid den bedste connection. Derfor ville jeg elske at kunne forkæle hende med en middag og biograftur, uden skænderier :D
Jeg har en fantastisk storesøster og der er cirka 10 år imellem hende og jeg. Ligesom du fortæller, så har vi også fået et bedre forhold til hinanden igennem de sidste 5 år og det sætter jeg enormt meget pris på. Min søster og jeg har aldrig boet under samme tag, men vi har altid trods det haft en søskendeforhold til hinanden og resten af vores søskende.
Igennem de sidste par år har både hende og jeg været igennem nogle svære perioder af vores liv, og hvis jeg ikke havde haft hende til at hjælp mig, støtte mig og bare elske mig for den jeg er, ved jeg ikke hvor jeg ville stå i dag.
Det kunne være fantastisk og få en søsterdag med hende, hvor vi bare kunne hygge os og jeg kunne fortælle hende hvor meget jeg sætter pris på hendes støtte, hvor meget jeg er taknemmelig for at lige netop hun er min søster og hvor meget jeg elsker hende :)
Min storesøster er 25 og jeg er 21, jeg har boet hos min far det meste af mit liv og hun hos min mor. Dog har vi tilbragt meget tid med hinanden og vores forhold er rigtig godt!
Da vi var mindre havde jeg en tendens til altid at give hende skylden. En dag lød der et skrig fra mit værelse og jeg fes ned til min mor og sagde at min søster havde slået mig!! Min mor kunne så fortælle mig at hun slet ikke var hjemme og fra den dag af tror jeg ikke jeg var så troværdig mere, når det gjaldt min storesøster..
Elsker min søster <3 og det kunne være et lille "undskyld-jeg-har-været-en-strid-lille-søster-gave" at vinde denne middag og tur i biografen!
Tak for en god blog :)
Min storesøster og jeg har altid været meget tætte. Vi har boet dør om dør i 18 år, og altid været hinandens trofaste partner in crime (især når det galt skænderier over hjemmetider, alkoholpolitik eller andre diskussioner med vores forældre). På trods af utallige “du-lånte-min-bluse-sidst”-skænderier, så vil hun altid være en af mine allernærmeste, og en af de personer jeg ser mest op til.
Vores forhold blev dog sat kraftigt på prøve, da jeg valgte at flytte fra Amager til Århus meget kort tid efter et udenlandsophold på to måneder. Vi er begge to flyttet sammen med vores kærester, hvilket også har været en stor stor udfordring. I morgen d. 18. er etårsdagen for min flytning. Jeg savner min søster forfærdeligt meget. Hun er den en af de få, som kan få tårerne til at strømme pga. grin. Hun kender mig som ingen andre. Jeg elsker hende uendelig højt. Det er en stor udfordring at holde et søskendeforhold ved lige, når man ikke længere bor dør om dør – men 350 km væk fra hinanden. Derfor ville det betyde alverden for mig, at kunne give hende sådan en oplevelse. Bare hende og jeg. Ingen kærester. Ingen kilometerafstand.
Hvilken dejlig konkurrence!
Jeg har desværre ikke selv en søster, men det har min bror :) Jeg er fire år ældre og da vi var børn kunne vi godt lide at flytte ind på hinandens værelser når vi skulle sove og så lå vi og fortalte historier og hyggede. Jeg husker dog også at vi sloges meget indtil han begyndte at blive stærkere end mig og jeg bildte ham ind at vi var blevet for gamle til at slås og derfor skulle skændes i stedet. Det var måske derfor at han til min konfirmation fortalte en historie om en lillebror der, hver gang hans søster havde drillet ham dyppede hendes tandbørste i toilettet!!
Jeg har selvfølgelig tilgivet og en hyggelig biotur ville være super :)
Min lillesøster er fantastisk. Vi har 9 år mellem os, men det har aldrig betydet noget. Hun har altid set meget op til mig. Da hun var mindre sagde hun altid, hvis jeg havde købt nye sko, eller en ny kjole, at hun gerne ville have det når jeg ikke kunne passe det længere :-) Og for nylig, fik hun skudt 2 mere huller i sine ører, så hun i alt har 4 øreringe i hvert øre, lige som mig.
Min sjove historie omhandler en hest. Hun har altid reddet meget, og haft sin egen hest i efterhånden mange år, og er også rigtig dygtig til det. En dag fik hun lokket mig med ud til hesten. Jeg er virkelig ikke glad for det dyr, og synes de er så store og lidt halvfarlige. Men ride på den, det skulle jeg da prøve. Mit problem har altid været når jeg skulle op at sidde på hesten. Det er jeg slet ikke smidig nok til. HA. Så i mit forsøg på at komme op på hesteryggen, ender jeg med i stedet for at svinge benet over, at fortsætte om på den anden side. Det så så dumt ud, og min søster var færdig af grin, da jeg i stedet for at komme op på den dumme hest, ender med at lande på græsset, og føle mig total til grin. Vi griner stadig tit af den episode, og også af andre fjollede ting vi laver sammen eller har lavet.
Håber at vinde den her oplevelse til min søster. Især når jeg bor så langt væk fra hende, kunne det være ideelt at hun kom og besøgte mig i storbyen, og vi lavede søsterweekend sammen <3
Hello!!! please can you translate to english? I think you are talking about your family and I would to know more… ;-) Thanks!!
Da jeg var 8 år kom min storesøster og jeg op og skændes, hvilket resulterede i at jeg låste hende inde på badeværelset, hvorefter jeg gik op på mit værelse. Meningen var egentlig bare at hun skulle være låst ind et kort stykke tid, men blev åbenbart ret træt lige pludselig, så jeg faldt simpelthen i søvn. Min mor kom hjem 2 timer efter, hvor hun fandt min søster indelukket på badeværelset og mig sovende i min seng – jeg stod til at få en ret stor skideballe – hun har dog tilgivet mig i dag ;)
Min søster er 5 år ældre end mig, og især da vi var små, var hun meget storesøster overfor mig og passede på mig. Jeg husker især en dag, da vi havde leget i en skov tæt på vores hjem. Det var snevejr, og vi havde kælke med. Jeg var rædselsslagen for hunde, og selvfølgelig mødte vi en herreløs hund på vejen hjem. Min søster skældte den ud og bad den gå hjem (noget hun senere har fortalt krævede alt hendes mod, fordi hun også var bange for den), og så trak hun mig ellers i kælken resten af vejen.
I dag, hvor vi er blevet ældre og mere “lige”, har vi fået et mere veninde-lignende forhold, men hendes mening vægter nu alligevel lidt tungere end andres. Håber meget at jeg kan få lov til at vise hende med en hyggelig aften, at jeg sætter pris på hende :-)
Min søster er 5 år yngre end mig. Vi er egentlig ret forskellige, og alligevel temmelig ens. Tit når vi mødes og snakker sammen, opdager vi, at vi har tænkt præcis de samme tanker om et eller andet emne, uafhængigt af hinanden. For eksempel havde vi for nogle år siden begge fået den (lidt skøre) idé, at vi da skulle have tatoveret en dør et sted på vores krop – det er ikke blevet til noget endnu.
For nylig drømte jeg så, at hun var gravid med en lillebror/lillesøster til sin snart 3-årige dreng, og hvad får jeg så lige besked om 3 dage efter? At jeg skal være moster til et lille julebarn. Jeg synes det er fantastisk at have sådan et forhold til et andet menneske, det får mig til at tro på telepati og soulmates og alt sådan noget og jeg elsker tanken/fantasien om, at min søster og jeg kan kommunikere på et eller andet plan, uden at være sammen fysisk. Det giver mig følelsen af, at ligegyldigt hvad der sker, så vil jeg aldrig være alene :)
Min søster er 7 år ældre end mig, og selvom man skulle tro, at vi så er meget forskellige – skal man altså tro om.
Vi har formået at komme til forskellige familiearrangementer i præcis det samme tøj – hvad er chancen??
Hun har altid gjort alt for mig – og inviteret mig ud og oplevet verden – f.eks. har hun givet mig en tur til Berlin – nu vil jeg gerne have mulighed for at give hende noget tilbage – en middag og en biograftur, ville derfor være en perfekt gave at give min fantastiske søster <3
Min skønne lillesøster var omkring et år da dette skete. Jeg selv var seks. Jeg havde super travlt fordi jeg var kommet for sent op, og skulle nå i skole. Jeg stod i gangen og var ved at tage sko på, da min lillesøster, uden at sige noget eller fortrække en mine, snupper min Lego-madkasse med min lækre madpakke, går ud til toilettet og slipper. Jeg blev totalt chokeret! Hun havde bare et fuldstændig udtryksløst blik og var ekstremt målrettet, som om det var en ond plan hun havde pønset på i måneder, måske hendes måde at få noget opmærksomhed på, på en hektisk morgen som denne, med tre større søskende og en far der bare løb rundt og ikke lagde mærke til hende, når hun nu bare skulle være hjemme med vores mor ;)
Ud over et har vi et vildt tæt forhold til hinanden – snakker altid om tøj, makeup, fyre, bare pigeting! Jeg kan husle da jeg og min ekskæreste gik fra hinanden og min fantastiske lillesøster droppede en aftale for at blive hjemme sammen med mig og spillede kort med mig hele dagen for at jeg kunne tænke på noget andet <3
Nu er hun på efterskole og vi ses ikke så meget pt., men vi savner hinanden rigtig meget og når vi endelig ser hinanden i weekenderne kunne der være super hyggeligt med en lille biograftur eller lignende :)
Jeg er 3 år ældre end min søster. Da jeg var mindre elskede jeg mariehøner, og hun elskede sine store, røde gummistøvler. Hver gang jeg fandt en mariehøne blev jeg SÅ glad, og ville vise den frem til alle i familien. Så ville min mor råbe på min søster, at hun skulle komme og se, og HVER GANG, ville hun hoppe på den med sine store, røde gummistøvler, og jeg ville bryde sammen og græde i flere timer! Hver gang. Jeg lærte aldrig at jeg ikke skulle vise hende mine mariehøner :( haha.
Der er 6 års forskel på mig og min storesøster, så da vi var små (rettere, da jeg var lille), og når min søster irriterede mig, kaldte jeg hende altid en “sur og tvær TEENager!!”. Pay-back’s a bitch! Haha :D
I dag er det mig, der er en “sur og tvær TEENager”, og selvom det nu irriterer mig grænseløst, så er hun stadig min søster, og jeg elsker hende.
Min søster er en meget eventyrlysten person, som har svært ved at falde til ro, og derfor rejser hun meget. Ergo, jeg ser hende langt fra så meget, som jeg gerne ville, og vi snakker ikke sådan rigtig fast sammen. Men når vi gør, har vi den mest fantastiske kemi, og vi forstår hinanden på et helt andet plan end forældre og veninder. Vi har været igennem så meget sammen, og med 6 års forskel har det ofte været svært, men når alt kommer til alt, så ved jeg, at jeg kan stole på hende, for hun er min dejlige søster.
Og det ville være rart at kunne vise hende, hvor meget hun betyder for mig. :)
Min storesøster er to et halvt år ældre end mig, og det er lige præcis nok til, at hun hele min barndom var den sejeste i hele verden! Jeg plagede altid om at komme ind på hendes værelse og hænge ud, og fik som regel ikke lov. Det var det fedeste bare at få lov at hænge ud og høre Madonna med hende inde på hendes værelse. Da hun startede i skole, og jeg bare var en bette børnehave-gnalling, var jeg helt syg efter at lære at læse og skrive ligesom hende. Min søster lavede et kladdehæfte til mig, hvor jeg skulle lære at skrive alfabetet, og så¨sad vi nede under spisebordet (…?!) og legede skole. Jeg vat, givet min unge alder, ikke særlig god til at skrive, og min søster har aldrig været den store diplomat (overfor mig, i hvert fald) så jeg fik sandheden om mine skoleevner at høre råt for usødet, og “skoletimen” endte som regel i tårer. I dag er hun supermoster for mine piger og uundværlig yndlingssøster, som stiller op og svinger boremaskinen, når der skal hænges lamper op (imens min mand og jeg ser hjælpeløse til…).
Min søster, Julie, er to år yngre en mig. Hun har altid været elsket af alle, fordi hun er så skør og gør de mærkeligste ting.
En varm sommerdag sidder min klasse og jeg i klasseværelset og kæmper for at få de sidste fem minutter overstået. Julies klasse har da lige fået fri, og de går hen ad gangen, hen forbi den åbne dør til vores klasse. Vi kigger alle ud, da alt er mere spændende end undervisningen lige nu… Og der går Julie og svinger med armene som en mongol, slæber fødderne hen ad gulvet med den vildeste dobbelthage og et gustent grin. Hele klassen grinte. Åh Gud, haha.
Da vi var mindre, var vi med i kirken til vores kusines konfirmation, troppede op i ens prinsesseskørter, selvfølgelig. Vi sad på forreste række, og Julie og jeg havde fået noget at tegne på, så vi ikke skulle kede os. Men Julie har aldrig været så kreativ… I stedet valgte hun at tuldre lige så stille rundt oppe ved alteret, mens præsten prædikede. Der var ingen, der ville tage hende væk, hvis nu hun begyndte at græde, men det gjorde ikke noget, hun var simpelthen så fin at se på.
Nu er vi så kommet til den alder, hvor jeg udspørger hende om drenge, vi shopper, tager ud og spiser og går i biografen sammen. En rigtig Sisters Night.
Hilsen en meget tilfreds storesøster.
Min søster og jeg tænker virkelig ens – ret sjovt og hyggeligt, men kan synes, det er lidt irriterende nogle gange. F.eks. når vi spiller Tegn&Gæt med familien, og jeg tegner en krøllet cirkel, og hun i løbet af to sek. råber: “En kartoffel!” Og jeg næste gang tegner samme krøllede cirkel, og hun med det samme ved det er en sø.
Der er 8 års forskel på min søster og jeg, men de senest år er vi for alvor blevet tætte, hvilket jeg virkelig værdsætter.
Selvom hun er den yngste, er det tit mig, der ringer til hende for et godt råd. Hun er virkelig uundværlig i min hverdag. En lille sjov anekdote var, da hun for nylig kom hjem fra studietur til Berin, og som lovet havde taget Rittersport i store mængder med hjem. En af dem havde hun selv lavet i Rittersport butikken, og den forærede hun mig. Hun glemte bare lige at fortælle en ting; at hun lige havde prøvesmagt, og at der derfor manglede en lille hjørne, hvor man kunne se, at hendes fine tænder havde siddet. Det grinte vi meget af!
Min søster og jeg er såkaldte pseudotvillinger og har altid været ligeså meget veninder som søstre. I løbet af gymnasiet fik vi begge kærester og idet vores senge var placeret med en millimeter tynd væg imellem, kom vi nogle gange lidt tættere på hinanden, end man kunne ønske. Ørepropper eller høj musik var ikke altid inden for rækkevidde, så vi lærte allesammen hinanden lidt for godt at kende. Det ville være skønt at fejre vores søsterbånd og venskab med en middag og biograftur. Det ville være hende en dejlig overraskelse.
Der er 6 år imellem mig og min storesøster, og da jeg var mindre, omkring de 7 år, fik hun mig til at spise en masse ulækre ting for sjov! Vi legede nemlig “ulækker restaurant”, hvilket gik ud på at hun skulle lave mad til mig, som jeg skulle spise. Burger med nutella, is med sennep, cornflakes med saftevand.. Haha, det er noget jeg aldrig glemmer! :-)
Sikke en skøn konkurrence! Min kommentar er nok lige på falderebet.
Som så mange andre herinde betyder min storesøster alt. Der er kun 16 måneder imellem os, så vi har altid været meget tætte. Hun er den person som kender mig allerbedst – af og til bedre end mig selv, da vi nok også er ens på ret mange punkter. Hun har virkelig hjulpet mig igennem meget. Især vores fælles år på efterskole, hvor hun virkelig fik mig igennem nogle hårde måneder, så det kunne være skønt, at give hende igen med middag og biograf. Hun trænger også til en aften væk fra manden
Min særegne anekdote omhandlende min søster skete for mange år siden, da hun var 6 år og skulle til at begynde i børnehaveklasse, hvilket hun havde glædet sig meget til. Derfor besluttede hun en dag, at vi skulle lege frisør, hvoraf jeg akulle agere som frisøren, mens hun var kunden. som den gode storesøster hun er, viser hun mig inden legen, hvordan jeg skal klippe hende med fakter og tager hånden i brug. Jeg husker stadig tydeligt, hvordan jeg efterfølgende går ud i køkkenet og henter en rigtig saks, da jeg har misforstået legens formål. Derefter går jeg ind til hende igen og begynder så småt at klippe, mens hun spiller computer på min fars skød. ingen af dem opdager noget, inden det er lidt for sent Min søster måtte bagefter ned til frisøren og erkende, at hårsituationen stod så slemt til, at hun blev nød til at klippe det hele af, da jeg simpelthen havde klippet så ujævnt. Hun havde altid været en fin pige med langt flot hår, der gik i kjoler og pandebånd, så hun var knust over, at have kort hår på de første klassebilleder i skolen Hun fik dog sin hævn senere hen…
Min søster er cirka to år yngre end mig – og vi elsker hinanden meget højt. Da vi var yngre troede hun selvfølgelig på alt, hvad jeg sagde, så da jeg i en periode som 9-årig var meget fascineret af gyserserien “Gåsehud”, bildte jeg hende en historie fra en af bøgerne ind – med et twist. Og det gik selvfølgeligt galt.
Bogen jeg havde læst, der handlede om nogle soldater, der havde været med i et forsøg, hvor de skulle spærres inde, og spise hundefoder i en længere periode. Så var de (selvfølgelig) blevet forvandlet til vareulve og var flygtet fra forsøget. I den version jeg så fortalte min søster på vej til skole (hvor jeg selvfølgelig sagde, at det havde stået i avisen) – udvidede jeg det til, at hvis man blev bidt, så blev man selv til en. Og der gik rygter om, at der var en f dem i Danmark, OG at de kunne forvandle sig til alle skikkelser – selv mig. Min søster var bare lidt stille, da jeg fortalte det, så jeg troede egentlig bare, at hun ikke troede på det, men da jeg så senere på dagen fik at vide, at hun havde fortalt det til alle i sin klasse, og at de nu gik rundt og kiggede efter vareulve, blev jeg bekræftet i det modsatte.
I dag griner vi meget af det, og jeg har siden holdt mig fra den slags “lystløgne”.
HEJ
HVILKET PROGRAM BRUGER DU TIL AT TEGNE PÅ DINE BILLEDER?
ELSKER DIN BLOG <3
Tak ;) Jeg bruger photoshop.