Jeg var til lægen i dag til et rutinetjek i forbindelse med min graviditet. Jeg blev vejet, fik taget blodtryk, lyttet til babys hjertelyd og mærket på maven… Jeg fortalte min læge, at jeg havde en idé om, at baby vender med hovedet op lige som Lily gjorde. Det er ihvertfald min blære, det går ud over, når baby sparker og jeg synes også, jeg kan mærke hovedet under mine ribben, når jeg ligger på ryggen… Hun mærkede efter, trykkede og masede: “Jo, det er også, hvad jeg mærker”.

Hvis nogen af jer husker det, vendte Lily sig jo aldrig af sig selv og jeg fik derfor et vendingsforsøg på hospitalet, som heldigvis endte med at lykkes – se bare HER. Nu kan jeg jo ikke lade være med at spekulere på, om jeg mon er indrettet således, at det bare er mest behageligt at vende den vej… Selvom vendingsforsøget gik nemt og smertefrit, håber jeg virkelig, at jeg slipper for at skulle igennem det igen. Mest fordi jeg brugte mange uger og timer op til vendingsforsøget på at lave alle mulige rebozoøvelser for at få Lily til at vende sig og det var altså lidt anstrengende som højgravid – og jeg vil da klart være bekymret for, om det kan lykkes igen. Lægerne mente dengang, at det havde haft en betydning, at jeg havde lavet alle de øvelser, siden det lykkedes så nemt. Nogen der ved, om det ofte er sådan, at man oplever det flere gange, hvis det første barn har vendt forkert? Nu er det jo lidt tid endnu og baby kan stadig nå at vende sig af sig selv… Så det håber jeg selvfølgelig og det er stadig for tidligt at bekymre sig. :)