Koh Chang

4l3a65714l3a65054l3a6598-2dress4l3a66194l3a65674l3a6608-2

Reklame links: kjole/Faithful the Brand HER, solbriller/Na-kd HER & taske/lignende fra South Beach HER

Efter et par dage i Bangkok er vi ankommet til øen Koh Chang, som ligger cirka fem timers kørsel derfra. Jeg havde været lidt spændt på køreturen, da Lily aldrig har kørt i bil så længe, men det gik over al forventning. Hun brokkede sig lidt til sidst, men der er ikke det, som en smoothie ikke kan klare. ;) Det er rigtig dejligt at være fremme og vi er så småt faldet til og kommet ned i gear efter et par dage i den travle storby. I dag har stået på ren afslapning ved strand og pool. Jeg var hoppet i en orange kjole, som nærmest gik i ét med sandet på stranden. Hotellet hedder ikke Amber Sands Beach Resort for ingenting. ;)

View Post
Share

En hemmelig oase i Bangkok

oranika-house-bangkok

Man skulle ikke tro det, men alle planterne er falske. Sådan et træ gad jeg godt at have i stuen – nemt!

cafe-bangkokorganika-cafelily

Thaierne er vilde med Lily. ♡ Det er virkelig sødt, men hønemoren her skal lige vænne sig til, at de kan finde på at snuppe hende. ;)

fake-plantscoffee-art

Hvor nuttede er de lige? :)

organika-bangkokmor-moster

Grinebidere – min søde mor og moster ♡

bangkok-organika-cafestoffer-og-stina Ham her ♡

cafe-organikapancakes

Først og fremmest – TAK for jeres positive feedback på den seneste video. Det betyder virkelig meget for mig, at I kan lide den og har taget jer tid til at kommentere. Jeg ved godt, at det måske lyder mystisk, men jeg har som sagt altid lidt præstationsangst, når jeg oplader en ny video… “Hvad nu hvis de synes, den er røvsyg?“… “Tager de mon lige så godt imod den, som den forrige“… “Er det ikke lidt kedeligt bare at følge vores hverdag?“… Tankerne kører rundt, haha… Så det er rigtig dejligt med god respons. Faktisk bare respons i det hele taget. Tak! :) Jeg skal nok svare på alle spørgsmål, så snart jeg får tid. ♡

Ellers vil jeg blot tjekke ind for at sige “Hej” fra Thailand. Vi har brugt de første par dage i Bangkok. Det er virkelig en kaotisk by på mange områder, bilerne suser forbi ørerne på én, tuk tuk’erne dutter på livet løs og der er en farlig larm. Når man lige ankommer, kan det godt virke lidt hæsblæsende og uoverskueligt. Nu er det tredje gang, jeg besøger byen og jeg har erfaret, at man blot skal prøve at se forbi virvaret, for Bangkok er faktisk en rigtig dejlig by og har virkelig meget at byde på. I dag tog vi forbi en lille café, som jeg tilfældigt var faldet over på Instagram inden afrejse. Det føltes næsten som en hemmelig lille oase, caféen ligger nemlig på 6. sal og er svær at få øje på, hvis man ikke ved, at den findes.

Det virkede næsten lidt eventyragtigt at træde ind i caféen, hvor der hang grønne blade ned fra det 5-meter høje glasloft. Det var simpelthen så fint og mindede mig lidt om vores egen bryllupslokation. Maden var også super lækker. Portionerne var dog ikke særlig store og priserne lå i den høje ende i forhold til thai-priser, men det var det hele værd. Så skønt at komme væk fra osen og støjen og holde en lille pause i kølig aircondition, aaah… ;) Stedet hedder Organika House og kan varmt anbefales, hvis I kommer forbi Bangkok.

View Post
Share

Video: fjollerier i Føtex

Vi har de sidste par dage haft travlt med at planlægge og købe ind til Thailand – hold nu op, hvor skal man have meget med til en baby. ;) Men nu er vi endelig nået i mål og om et par timer, går turen mod lufthavnen. Åh, hvor jeg altså glæder mig. Langt om længe har jeg også fået filmet en ny Youtube video. En vlog fra en ganske almindelig hverdag som både stod på forberedelser til netop Thailand, shopping, vennebesøg, indkøb i Føtex og fødselsdagsfest.

Og apropos indkøb – som I ved, har jeg indgået et større samarbejde med Levevis® og i videoen får I også at se, hvad de har at tilbyde af forskellige produkter. De laver jo alt fra grøntsager og pålæg til babymad og plejeprodukter. Faktisk nærmest alt jeg kan komme i tanke om i et supermarked. De går meget op i økologi og deres plejeprodukter har altid Svane- og Astma/Allergi mærket. De har virkelig et kæmpe udvalg af bl.a. plejeprodukter. Vi brugte allerede mange af dem i forvejen, inden jeg indgik samarbejde med dem, men efterfølgende har jeg virkelig fået øjnene op for, hvor meget forskelligt de har at tilbyde. Neglelakfjerneren, håndcremen, shampoo og deo er også kommet med i kufferten til Thailand. Jeg kan rigtig godt lide tanken om, at de produkter man bruger mest er uden parfume, farvestoffer og både Svane- og Astma/Allergi mærket.

Jeg har altid lidt præstationsangst over at udgive en video, men denne gang synes jeg faktisk, den er blevet ret hyggelig. Håber I synes det samme. ;) Lilys får blandt andet et kæmpe grineflip, som er virkelig skægt at have på film… ;) God søndag til jer alle.

Indlægget er udgivet i samarbejde med Levevis® som forhandles hos Føtex & Bilka.

View Post
Share