
Hvis I følger med på min Instagram og Insta Story, har I måske undret jer over, hvad photoshootet for et par måneder siden gik ud på, eller hvorfor Cana og jeg stod med en indkøbskurv på hendes Insta Story forleden, hvis ellers I følger hende? :) I flere måneder har vi arbejdet på en spændende og kreativ kampagne og nu kan jeg endelig præsentere den for jer. Sammen med Cana og Ann-Christine har jeg nemlig indgået samarbejde med Levevis®, hvor vi selv har været med til at forme vinklen. Et mærke som jeg i forvejen har stor kendskab til, da vi bruger rigtig mange af deres produkter herhjemme og har gjort det i årevis. Det var derfor et nemt valg at takke ja til og jeg glæder mig til at dele en masse spændende indhold med jer de næste par måneder. – Alt fra lækre opskrifter og spændende udfordringer til videoer og små hverdagsanbefalinger.
Til at begynde med har jeg optaget en video, hvor jeg viser vores 10 must-haves til Lily fra hun var 0-6 måneder gammel. Altså sådan helt generelt – lige fra spisegrej og pusleting til legetøj og plejeprodukter. Mange af jer har nemlig spurgt ind til, om jeg ikke ville fortælle lidt om, hvilke ting vi har været særligt glade for. Her indgår nogle af produkterne fra Levevis®, da vi har brugt dem siden hendes første bad. :) Helt præcis deres shampoo, badesæbe, lotion og olie. Alle babyprodukter de laver har Svanemærket og Astma/Allergi mærket og er desuden fri for farvestoffer og parfume. Det er milde og effektive produkter og bedst af alt er, at de er uden skadelige tilsætningsstoffer, hvilket er en vigtig faktor for os. De er desuden rimelig budgetvenlige og forhandles i føtex og Bilka, så alle kan ligesom være med.
Hvis I har nogen tilføjelser til ting, som I har været særligt glade for til jeres børn, må I hellere end gerne dele dem i kommentarfeltet. Det er dejligt at kunne blive inspireret. Særligt kunne jeg godt bruge et par tips til uundværligheder til babyer fra 7-12 måneder, da det jo er vores næste fase. ;) Jeg håber, I kan lide videoen. Hav en skøn onsdag.
Indlægget er udgivet i samarbejde med Levevis®
Jeg har en ting for hårspænder. Jeg samler faktisk lidt på dem. :) Hvis man har en dårlig hårdag eller blot skal gøre sig hurtigt klar til fest, er det en virkelig nem måde, at peppe håret op. Efter jeg er blevet mor, har jeg nærmest også altid håret oppe, så Lily ikke hiver i det. Hertil er et stort hårspænde altså også virkelig praktisk, haha… Jeg har netop købt disse glimmerspænder og synes de er så fine, at jeg er nødt til at tippe jer om dem.
De er købt hos Aliexpress, som nærmest er det samme som Ebay. Jeg har set lignende spænder i butikkerne til 4-500 kr., men disse koster altså kun ca. 80 kr. stykket. I kan finde den blå HER og den nude HER. Stenene sidder dog desværre ikke særlig godt fast, men heldigvis følger der lidt ekstra med i en pose. :) Håber I kan bruge tippet. Kan I have en dejlig aften, allesammen.
God eftermiddag, piger. Christoffer og jeg fik i går filmet en opdateret home tour af vores lille hjem på Østerbro. Vi har nemlig lavet lidt om, siden sidste gang vi viste jer rundt i lejligheden, og flere havde efterspurgt en ny video. Hvis I har spørgsmål til, hvor de forskellige ting og møbler er fra, må I endelig bare fyre løs i kommentarfeltet. I er som sagt mere end velkomne til at abonnere på Youtube kanal HER, hvis I skulle have lyst. Kan I have en dejlig aften. :)