Jeg skulle have haft min menstruation d. 12. oktober, men selvom den udeblev, var jeg helt sikker på, at jeg ikke var gravid, for jeg følte overhovedet ingen forandringer i min krop. Af ren nysgerrighed kørte jeg alligevel forbi Netto samme dag på vej hjem fra kontoret og købte en graviditetstest – godt gemt på rullebåndet blandt vindruer, toiletpapir og andre ting, som vi slet ikke manglede. Jeg kunne da ikke ”bare” købe en graviditetstest, så ville jeg jo se helt desperat ud, haha… Sådan følte jeg det ihvertfald.

Jeg kørte hjem og tog testen. Den var negativ! Æv…. ”Ja, hvad havde du egentlig regnet med, Christina?”, fik jeg vist sagt højt til mig selv, mens jeg vaskede hænder. Da jeg var på vej ud fra badeværelset, kiggede jeg på testen igen… Der var dukket en tynd, nærmest usynlig skygge op. Jeg greb den og løb ud i køkkenet, hvor brugsanvisningen og min computer befandt sig. Jeg begyndte at Google rundt: ”Resultatet er kun positivt, hvis streg nr. to kan ses, når testen holdes ud i strakt arm”. Hm… Det kunne den godt lidt. Jeg læste derefter i brugsforvirringen, at resultatet på testen slet ikke er gældende efter fem minutter og der var gået temmelig lang tid… Så det var nok en fuser – æv, æv og æv! Jeg fortalte ikke noget til Christoffer, men kunne alligevel ikke få tanken ud af hovedet og tog en ny test dagen efter med samme resultat.

Det endte med, at jeg bestilte en tid hos lægen efter at have taget fire tests, for hun måtte da kunne tjekke, om jeg var gravid. Jeg kom til lægen, fik udleveret et bæger til en urinprøve og skuffende nok viste lægens test negativ! De kunne godt se, at mine tests var svagt positive, så jeg fik taget en blodprøve. Det var en torsdag og først mandag kunne jeg få svar. Det var en lang weekend, kan jeg godt love jer for og jeg var ret forvirret indeni. Jeg ville nemlig ikke sige noget til Christoffer, før jeg var sikker, for jeg ville gerne fortælle ham det på en lidt sød måde. Samtidig tænkte jeg ikke på andet og det var den sværeste hemmelighed at holde på nogensinde. – Men jeg var jo langt fra sikker på, at jeg rent faktisk bar rundt på en hemmelighed. Tankerne kørte rundt i mit hoved.

Lægen var ikke til at komme i kontakt med hverken mandag eller tirsdag, så jeg havde aftalt med mig selv, at hvis jeg stadig ikke kunne komme igennem onsdag, måtte jeg gå derop. Christoffer var syg og havde tænkt sig at blive hjemme, men jeg fik med en del overtalelse sendt ham afsted på arbejde, så jeg kunne ringe til lægen, haha… Den stakkel. Så snart han var ude af døren, skyndte jeg mig at ringe op og kom igennem. Jeg var virkelig nervøs og spændt, for jeg var så bange for at blive skuffet… Lægen fandt prøvesvaret frem og sagde: “Din blodprøve viser et svagt forhøjet niveau af HCG (graviditetshormon), hvilket betyder, at du er gravid – må jeg sige tillykke?“…  Jeg kunne slet ikke være i min egen krop af ren lykke! Tænk, vi skulle være forældre!!! Det var så surrealistisk og fantastisk på samme tid. Jeg kunne slet ikke forstå, at jeg havde en lille blob inde i maven, for jeg kunne absolut ingenting mærke. Jeg styrtede ned og købte denne lille strikkede grå hue, pakkede den ind og ventede i spænding på, at Christoffer skulle komme hjem fra arbejde, så jeg kunne fortælle ham den dejlige nyhed. ♡