Posts by tag
influencer
I tirsdags var jeg i Stockholm til photoshoot – jeg skulle nemlig op og skyde en spændende kampagne med Schwarzkopf. Fordi Lily stadig er så lille og jeg ammer hende, havde jeg fået lov til at tage hende og Christoffer med. Det var virkelig en sjov og hyggelig dag og jeg følte mig utrolig heldig at have min lille familie med mig. Som I kan se, blev der brugt nogle anderledes remedier på shootet og er i det hele taget en meget kreativ kampagne. Jeg glæder mig helt vildt til at se resultatet og ikke mindst vise jer det.
Det var også Lilys allerførste flyvetur i tirsdags og så endda to gange på én dag, hvilket vi var meget spændte på og lidt nervøse for. Jeg har faktisk filmet en video fra dagen med både flyvetur og photoshoot, som kommer online i morgen. Så kig forbi i morgen, hvis I vil se, hvordan det hele gik. ;) Her er først et par backstagebilleder fra dagen i Sverige. Kan I have en skøn aften, piger.