Når man har været sammen i over et årti, kan man godt komme til at glemme en årsdag. Det skete i går. Ups! Jeg kom dog i tanke om det her til eftermiddag, så jeg skyndte mig ud og handle og overraskede Christoffer med lakse/spinat tærte og majskolber, da han kom hjem. ; ) Det var ikke så billedskønt, men det smagte herligt, haha… Tænk engang – vi har været sammen i 11 år! Jeg kan faktisk nærmest ikke forstå det. Jeg føler ikke, det er længe siden, han gav mig det første kys til en 18-års fødselsdag på Café Emil i Hørsholm til tonerne af “Yeah!” med Usher. Det føles heller ikke særlig længe siden, at vi flyttede sammen i vores hyggelige lille 2-værelses på 57kvm eller i det hele taget siden sommerfuglene fløj vildt rundt i maven på en måde, som jeg aldrig nogensinde havde prøvet før. På den anden side føles det også som om, at han har været i mit liv for altid.

Min far gav mig engang et godt råd, som jeg altid har prøvet at efterleve: “Perioden hvor man går fra at være forelskede til blot at elske, er den mest vanskelige. Man skal værne om at holde fast i forelskelsen, huske hvordan det var, da man mødtes og aldrig lade solen gå ned over sin vrede“. Sommerfuglene flyver stadig rundt. Heldigvis. ;) Nogen gange mere end andre, men de har altid været der og det håber jeg altid, at de vil være. Hvis vi bliver uvenner, for ja – selvfølgelig sker det også for os, så forsøger vi altid at blive gode venner, inden vi går i seng, for der er ikke noget værre end at lægge sig til at sove med dårlig stemning. Det blev et lidt sentimentalt indlæg denne mandag aften, haha… Nu vil jeg lukke computeren, lave popcorn og sætte mig ind til Christoffer i sofaen og se en film. <3

When you have been together for over a decade, you sometimes forget your anniversary. It happened yesterday. Woops! However, I got to think of it this afternoon, so I hurried down to the super market and bought ingredients for tonight’s dinner and surprised Christoffer with homemade salmon/spinach pie when he came home. It didn’t look the pretty, but it tasted wonderful, haha … I can’t believe that we have been together for 11 years! I do not feel it’s a long time ago, he gave me the first kiss at a 18th birthday bash to the tunes of “Yeah!” with Usher. Either, it doesn’t feel long ago since we moved in together in our cozy little two-bedroom apartment or since all the butterflies in my stomach flew wildly around in a way I had never experienced before. On the other hand, it also feels as if he has been in my life forever.

My father once gave me a good advice which I have always tried to live: “The period where you go from being in love to simply just love each other, is the most difficult one. You have to cherish being in love, remember how it was when you first met and never let the sun go down over your anger. ” The butterflies are still flying around. Fortunately. ;) Sometimes more than others, but they have always been there and I hope they always will. If we become become angry at each other and get into a fight, which of course is also happening to us, we always try to become good friends before we go to sleep. This post came out a bit sentimental, haha… Now I’ll shut down the computer, makie some popcorns and watch a movie with Christoffer. <3