Posts by tag
month of may
– Kjolen er fra Month of May og modtaget i gave –
Som I måske har luret på min Instagram story i dag, var jeg inviteret hjem til søde Rikke i Nordhavn. Hun har nemlig netop lanceret kjolemærket, Month of May, og det skulle selvfølgelig fejres med en skål, lækker brunch og søde damer, nu hvor hun er hjemme i Danmark. Hun bor normalt i Singapore, så vi ser hende desværre ikke så ofte. Når jeg siger “vi”, så mener jeg os bloggerdamer. ;) Vi er efterhånden en fasttømret gruppe damer, der er blevet veninder på kryds og tværs – mange af os har efterhånden kendt hinanden i 10 år. Det er altid så hyggeligt at ses, fordi vi på mange måder er forskellige og alligevel har så meget til fællles og snakken kan gå på alt fra blogging til skøre Tinder dates, haha…
Så det var rigtig dejligt at se en masse af pigerne i dag og ikke mindst alle de smukke kjoler, som Rikke har designet. De er simpelthen så fine og anvendelige – både med og uden babybule. ;) Der kommer kun mellem to og tyve i hvert print, da hun opkøber stofrester, som leverandører ellers har svært ved at komme af med pga. den lille mængde. Elsker konceptet – ikke mindst fordi man derfor ikke ser 1000 mennesker i samme kjole på gaden. :) Kan I have en rigtig dejlig aften.