Posts by tag
romesco dip
Forleden lavede jeg denne peberfrugt dip og jeg kan love jer for, at det ikke bliver sidste gang. Den smager virkelig fortryllende og passer til rigtig mange forskellige retter. Brug den f.eks. som en slags pesto på pasta, til grillmad, på groft franskbrød med lidt frisk persille eller server den på små knækbrød som en lille appetizer, når I får gæster. Jeg lover jer for, at det smager godt. ;) Og så er det tilmed virkelig nemt at lave. Her kommer opskriften…
Ingredienser:
– 2 store røde peberfrugter
– 60 g mandler
– 1 fed hvidløg
– 50 gram soltørrede tomater fra glas
– 2 spsk vand
– 1 håndfuld persille
– Saften fra 1/2 citron
– Salt & peber efter smag
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på grill på 200 grader. Skær derefter peberfrugterne i halve, fjern kernehuset og læg dem på bagepapir på en bageplade. Bag dem i ovnen til de er bløde og har en mørk overflade. Blend dem derefter med de resterende ingredienser til en ensartet cremet masse. Det kan være en god idé at blende mandlerne på forhånd, inden de blendes med de resterende ingredienser, da det går meget nemmere, når de er tørre. Bon appétit!