Efter vi fik godt svar på fostervandsprøven for en måneds tid siden, har vi virkelig forsøgt at finde ro i de positive nyheder. Grunden til at de stadig ville følge os tæt var for at se, hvordan babys tarme udviklede sig, da de på uforklarlig vis havde lyst op på de sidste to scanninger. Det kan være alt fra en “normal variant” til f.eks. forsnævringer på tarmene, som kræver operation efter fødslen. Selvom vi var enormt lettede over, at babys gener viste sig at være normale ud fra fostervandsprøven, har det ligget og rumsteret i baghovedet, hvad de ekkogene (altså lysende) tarme har skyldtes. Derfor må jeg være ærlig og sige, at vi var nervøse for scanningen i dag… Som Christoffer sagde, inden vi gik ind: “Det føles som at skulle til eksamen“.

Jeg lagde mig op på briksen og lægen begyndte at scanne fra babys hovede og nedefter. Hun var enormt grundig, forklarede alt hvad hun gjorde og hvad der skete på skærmen. Hun nåede til tarmene og både Christoffer og jeg holdt vejret. “Jeg kan ikke længere se tegn på ekkogene tarme“, sagde hun helt roligt… “Alt ser normalt ud nu“. Christoffer vendte sig straks mod mig og knugede min hånd. Jeg kunne ikke holde tårerne tilbage. Det var virkelig en KÆMPE lettelse og vi er meget meget glade og taknemmelige. Vores lille baby ser altså helt sund og rask ud! Det er næsten ikke til at fatte, at vi nu kan slappe HELT af og bare nyde den sidste tid.

P.S. Vi fik i øvrigt et lille glimt i 3D af ansigtet, som I måske kan fornemme på billederne, og baby ser noget så fin ud. Den sødeste lille kyssemund. Tænk, at den lille mus gemmer sig inde i min mave… Jeg synes, jeg kunne se lighedstræk fra Lily og ikke mindst Christoffer. ♥ Så hyggeligt.