Posts by tag
simple feast
Koden “CHRISTINA25” giver 25% rabat på første ordre i 30 dage hos Simple Feast ♡
For nylig blev jeg spurgt, om jeg ville teste Simple Feast. Jeg kendte det ikke i forvejen, men det tog mig ikke mange øjeblikke at beslutte mig, da det er et koncept, som læner sig meget op af vores livsstil herhjemme. Simple Feast leverer nemlig veganske og vegetariske måltidskasser, som er 100% økologiske. Som I ved, lever Christoffer og jeg allerede ca. 90% vegansk og 10% vegetarisk (har svært ved at undvære “normal” ost, æg og chokolade), når vi laver mad til os selv herhjemme og køber 99% af vores dagligvarer økologisk, så det er et koncept lige efter vores maver. Vi var derfor ret spændte på, hvad man egentlig modtog og hvordan det smagte.
Man får leveret måltidskassen én gang om ugen med måltider til tre dage. Maden er stort set færdiglavet – det kræver bare, at man f.eks. lige varmer en gryderet, steger en “bøf” eller hakker et par salatblade. Det tager derfor kun 10 minutter at tilberede og det er virkelig rart, når man ikke altid har tid og overskud til at stå i køkkenet med en baby på armen.
Vi har nu fået det i to uger – altså seks retter i alt. Seriøst, det er simpelthen SÅ lækkert! Vi er totalt fan og jeg kan varmt anbefale det. Alle retterne er godt krydrede og fyldige i smagen og jeg vil vove at påstå, at selv en kødelsker ikke ville savne kød. Derudover har det for os været en god måde at få ny inspiration til madlavningen. De dage hvor vi ikke har fået Simple Feast, har vi et par gange kopieret nogle af retterne, fordi de simpelthen smagte så lækkert.
Jeg kan også rigtig godt lide visionen bag Simple Feast. De går nemlig op i, at vi skal passe på vores jord ved bl.a. at spise mere grønt og mindre kød. Desuden får de en kæmpe thumbs up herfra for at levere alle retter i 100% bio nedbrydelige materialer. Det er sgu sejt, synes jeg. I skulle prøve at se deres fine video HER om netop det emne.
RABATKODE: Hvis I skulle have lyst til selv at prøve Simple Feast, så har jeg gode nyheder. ;) Jeg har nemlig fået lov til at dele en kode, som giver hele 25% rabat på den første ordre. Koden er “CHRISTINA25” og gælder i 30 dage. Man kan både bestille det online HER eller via deres app “Simple Feast – Min Mad“, hvor man hurtigt kan få et overblik over ens mad, levering, tilberedning og næringsindholdet. Bon appétit. :)
I samarbejde med Simple Feast