Købt & solgt

dressgucci-dionysushvid-kjole

Som nogle af jer allerede ved, har jeg den seneste måned solgt en masse tøj på Trendsales HER. Det har været super rart at få ryddet op og ryddet ud i gemmerne. Det giver faktisk en dejlig ro at klæde sig på om morgenen, når skabet ikke bugner med tøj, som man ikke længere bruger eller passer. Jeg elsker både at købe og sælge tøj second hand – som køber fordi man ofte kan gøre en god handel og finde items som har været udsolgt for længst og som sælger fordi jeg virkelig godt lide idéen om ikke bare at købe og smide væk, men at ens aflagte tøj rent faktisk kan få glæde et andet sted. Samtidig er det rart at tjene et par skillinger til lidt nyt tøj til garderoben. ;)

Jeg har benyttet Trendsales i over 13 år og har gennem tiden solgt et hav af ting derinde. Jeg synes, det er overraskende nemt at komme af med sit aflagte tøj online – specielt efter Trendsales har oprettet en app, hvor man nemt og hurtigt kan tage/uploade billeder, sætte sine ting til salg og besvare henvendelser. Samtidig kan man gemme annoncer, som man selv er interesseret i. Jeg har selv netop købt en ternet skjorte fra Heartmade, som jeg viste på Instagram for et par dage siden – den havde jeg været på jagt efter i evigheder. ;) Jeg har stadig nogle ting til salg derinde – I kan finde mig under brugernavnet “Cd1987” og jeg vil løbende lægge flere items op. Jeg har blandt andet netop sat denne fine sommerkjole til salg.

indlægget er udgivet i samarbejde med Trendsales

View Post
Share

I’m selling my old clothes

351

Jeg har altid været stor fan af både at købe og sælge tøj brugt. Jeg elsker at gøre gode second hand køb og samtidig sætter jeg stor pris på, når mit eget aflagte kluns får nyt liv. En mands skrald, en anden mands guld – er det ikke det, man siger? ;) Det er min mor, der har lært mig at gøre gode genbrugsfund og ikke mindst at sælge ud af gemmerne. Lige fra jeg var helt lille, har vi gået på loppemarked og gør det stadig den dag i dag.

Da jeg blev teenager fik jeg øjnene op for, at der også var et stort marked for brugt tøj online. Jeg oprettede derfor en bruger hos Trendsales for over 13 år siden og har gennem tiden solgt over 200 ting derinde. Ikke mindst har jeg også købt en hel del selv – senest disse blomstrede bukser, som jeg havde været på jagt efter i evigheder.

En af de gode ting ved at bruge Trendsales er, at man ofte kan få en del mere for tingene, end man kan på et loppemarked. Det er nemt og overskueligt og de har sågar en app, så man enkelt og hurtigt kan sætte sine ting til salg og tjekke besvarelser via mobilen. En funktion som jeg selv benytter rigtig meget. Som køber kan man desuden målrette sin søgning efter netop det, man er på udkig efter eller sågar oprette en annonceagent, som holder øje med ting, som man har i kikkerten uden man behøver røre en finger.

Gennem årene har jeg fundet frem til nogle tekniker, der gør det nemmere at sælge sine ting online. Det er f.eks. vigtigt at tage sine egne billeder og helst i brug, så køberen kan se, hvordan tøjet sidder. Ikke mindst er det bedst, hvis man tager billederne op af en rolig baggrund i dagslys, så man på den måde får vist de rigtige farver uden forstyrrende elementer i baggrunden. Desuden er det en god idé at sætte en minimumspris, så køberen har en chance for at vide, hvor man ligger henne prismæssigt. For at spare sig selv for tid, kan det også være en smart løsning at skrive alle mål på tøjet med det samme, da mange købere efterspørger mål. Ihvertfald hvis det er fra et mærke, som ikke alle kender i forvejen.

Vi er gået igang med den helt store oprydning herhjemme, så her er helt clean til når lillepigen melder sin ankomst og i den forbindelse har jeg selv netop sat lidt forskelligt tøj til salg hos Trendsales. I kan finde links til de første fem ting jeg sælger nedenfor, hvis det skulle have interesse. :) Jeg lægger i øvrigt løbende mere på. Jeg er i øjeblikket selv på jagt efter en matchende skjorte til de blomstrede Heartmade bukser, jeg købte via Trendsales for nylig, så hvis I ligger inde med den, må I endelig råbe højt. ;) Mit brugernavn er “Cd1987”.

indlægget er udgivet i samarbejde med Trendsales

trendsales

1. HER, 2. HER, 3. HER, 4. HER, 5. HER

View Post
Share