Posts by tag
uge 24
Gravid uge 24+1 – der er nu 111 dage til termin
Jeg er nu 24 uger henne i graviditeten og i daglig tale ca. 5½ måneder. De sidste to uger har bulen virkelig fået vokseværk. Kan I ikke godt se en forskel fra sidst? :) Endelig ser jeg ikke bare ud som om, jeg har spist en ekstra kage, men at der rent faktisk gemmer sig en baby derinde. Vores rengøringsdame vidste ikke, at jeg var gravid. Hun lagde som den første, der ikke havde fået det fortalt, mærke til det for et par dage siden. Jeg blev simpelthen så glad! Endelig kan det ses sådan rigtigt. ♡ Hvem skulle have troet, det kunne føles så dejligt at blive tyk. ;)
Baby er ifølge min app så stor som en… majskolbe! Vores lille pige vejer nu omkring 700 gram og er ca. 29 cm lang. Hver uge når jeg læser en ny opdatering omkring hendes størrelse, leder jeg efter ting i køkkenet, som jeg kan sammenligne vægt og længde med. Netop nu vejer hun (udover en majskolbe) det samme som vores salt og peber sæt, haha… ;) Hun sparker virkelig meget – især om aftenen når vi har lagt os i seng. Da jeg lå på ryggen forleden, gav hun den så meget gas derinde, at maven bumlede rundt selv på ydersiden. Christoffer blev helt urolig for, om det mon var sundt, at jeg lå på ryggen, med den måde hun vildt bevægede sig rundt på: “Tror du ikke, du skal lægge dig om på siden – det kan være, hun ikke kan lide, at du ligger på ryggen?“, haha…
Krop og vægtøgning: Jeg har nu tager omkring 7 kilo på, så jeg følger kurven for min vægtklasse meget godt. Jeg er også begyndt at få en meget svag lodret streg henover maven, som mange gravide jo får. Den er stadig ret utydelig, men man kan godt ane den – faktisk også et lille stykke op over navlen. Der er en gammel ammestuehistorie, der går på, at stregen skulle spå om barnets køn. Hvis stregen er svag og/eller stopper ved navlen, er det en dreng, hvis den er kraftig og/eller fortsætter over navlen, er det en pige. Selvom jeg nu ikke tror på det, så passer det i mit tilfælde meget godt – ihvertfald den del med at den går op over navlen og det bliver en pige. ;) Det er svært at se på billedet, men den er god nok. Og så er navlen begyndt at bule mere og mere ud, haha…
Apps jeg bruger: Jeg har downloadet to forskellige apps, som jeg varmt kan anbefale videre. Den ene hedder “Gravid – dag for dag” og den anden “Pregnancy +”. De er bygget op lidt på samme måde og kommer med en længere opdatering hver gang, man går ind i en ny uge på barnets status, din egen krop og hvad der er værd at vide. Der er lidt forskellig fakta i disse to, hvorfor jeg synes, det er en god idé at have dem begge. App’en “Gravid – dag for dag” kommer også med en kort opdatering hver dag på, hvad der sker af nye ting med barnet og dig selv – så det læser jeg hver morgen på min telefon, inden jeg står ud af sengen. :)
Boganbefalinger: Jeg har fået bøgerne “Ser jeg tyk ud i den har mave” og “Din graviditet og fødsel” af min søde mor. Hun købte dem nærmest til mig dagen efter, vi havde fortalt hende den glædelige nyhed. <3 Så sødt. De er begge virkelig brugbare og velskrevne og kan varmt anbefales. Der er både noget omkring babys og din egen udvikling, sundhed, kost, tanker, fødsel og meget andet. En anden bog jeg vil anbefale jer er “Dagbog: min graviditet“, som jeg har fået af min kære Mette Marie. Hun var en af de første, jeg delte den store nyhed med. Jeg kunne simpelthen ikke holde mund længere, da jeg jo ser hende flere gange om ugen, fordi vi deler kontorplads. Kort efter gav hun mig denne dagbog, så jeg kunne skrive alle mine tanker ned gennem graviditeten. Virkelig en dejlig gave og det er allerede nu sjovt at kigge tilbage på de første uger.
Nedenstående indeholder reklame links
Kjolen jeg har på ovenfor er et af de få graviditetskøb, jeg har gjort mig på tøjfronten. <3 Den kan dog lige så godt bruges af ikke-gravide, da der ikke er ekstra stof på maven, men bare god stræk i stoffet – find den HER. Apropos shopping så vil jeg i øvrigt minde jer om, at det i dag er sidste dag, I kan få 15% rabat hos Boozt HER med koden “CHRISTINA15“. Hvis det ikke var fordi, jeg var ved at lægge mig gevaldigt ud, havde jeg med glæde klikket nedenstående items hjem – den lyserøde jakke har jeg allerede og kan varmt anbefales! Koden virker altså kun indtil midnat og er gældende på ALT kvindetøj – selv på de nye forårsvarer fra mærker som Ganni, Baum und Pferdgarten, Second Female, Gestuz, Iro, Selected Femme, Custommade, Designers Remix og mange flere – det tør jeg næsten vædde med, at I ikke kan finde på tilbud andre steder, så det er bare om at slå til, hvis I har noget i kikkerten. ;) Happy shopping.
1. HERE, 2. HERE, 3. HERE, 4. HERE, 5. HERE, 6. HERE