Finding a wedding location

bryllupslokationer
Er du vimmer, hvor er det svært at finde en bryllupslokation. Vi har i ét væk fået fortalt, ”at nu skal I altså til at skynde jer med at finde et sted”, da alt åbenbart bliver revet væk et helt år i forvejen. Desuden er venner og familie begyndt at prikke til os for at få en dato, da de skal booke sommerferie, festivaller og jeg skal komme efter dig. Pyyyh… Man bliver helt forpustet, inden planlægningen egentlig er gået i gang.

Vi har ledt og ledt og det er seriøst svært at finde et hyggeligt, stemningsfuldt og velplaceret sted at holde bryllup. Ikke mindst fordi gæstelisten tæller næsten 100 mennesker (hvordan skærer man i øvrigt ned på sådan én?). Både Christoffer og jeg har et ønske om et rimelig ”low key” og afslappet sommerbryllup. Gerne i et stort drivhus, en gammel lade eller en hyggelig have. Faktisk taler vi også lidt om at holde det i Marrakech, hvor det hele startede. Men hvordan får man lige planlagt det?! Det hele er én stor gåde lige nu og vi leder med lys og lygte efter nogle hyggelige lokaler. Hvis I har nogle gode tips, er I mere end velkomne til at dele dem. Faktisk vil jeg blive mere end lykkelig, hvis I gider. ;)

Photo source: Pinterest

View Post
Share