De sidste par måneder er bare fløjet afsted og der er nu kun lidt over fem uger til vores bryllup. Det er helt vildt at tænke på! Jeg har endnu ikke rigtig nået at glæde mig, for vi har stadig meget travlt med planlægningen. “Husk nu at nyd det“, er der mange der siger. Jeg kan bare ikke rigtig nyde planlægningen, før de store træk er på plads. Indtil da er det faktisk mere en stressfaktor. Christoffer sagde forleden med et glimt i øjet, at hvis man kan klare at planlægge et bryllup sammen, kan man klare hvad som helst, haha… Det er altså ikke så nemt, som vi gik og troede og man kan hurtigt komme til at vrisse af hinanden, fordi vi begge er lidt stressede over det. Selv de mindste detaljer skal planlægges – specielt når man har valgt at holde det et sted, hvor man selv skal stå for alt. Åh, jeg glæder mig bare til, at vi får styr på det sidste.

Der er dog én ting, som jeg har glædet mig til, siden han friede til mig. Èn ting som ikke rigtig har noget at gøre med selve bryllupsfesten. Jeg glæder mig til, at vi endegyldigt vælger hinanden. At vi sætter en ring på det som symbol. At vi får samme efternavn. På en måde bliver en familie, selvom vi endnu ikke har nogen børn. Se, dét glæder jeg mig til. Ikke at man ikke kan vælge hinanden, uden at blive gift og efter 10 år sammen, skulle man da også mene, at vi er de rette for hinanden, haha… Det bliver bare dejligt, at sætte et symbol på det. Nå, det var blot lidt snak og tanker om brylluppet… Jeg glæder mig godt nok til, at vi kommer lidt længere i processen, så vi kan begynde at glæde os. <3 Hvis I ikke allerede har set indlægget, kan I læse om, hvordan Christoffer friede til mig HER.

The last few months have just flown away and there are now only five weeks to our wedding. It’s crazy! I have not really had time to rejoice, since we are still very busy with the planning. Many friends and family members tell us “Now, remember to enjoy this special time”. I just can’t really enjoy the wedding planning before we have the major parts settled. Until then, it’s actually more of a stressor. The other day Christoffer said with a twinkle in his eye, that if you can manage to plan a wedding together, you can overcome anything, haha… So it is not as easy as we thought and you can quickly get annoyed because we’re both a little stressed about it. Even the smallest details have to be planned – especially when you have chosen a location where you have to take care of everything yourself.

There is one thing that I’ve been looking forward to since he proposed to me. One thing that does not really have anything to do with the wedding feast. I look forward to that we finally choose each other. That we put a ring on it as a symbol. That we get the same surname. In a way, being a family, although we do not yet have any children. Now, that I look forward to. Not that you can not choose each other without getting married. I just really like that we now put a symbol on it. Well, this was just some of my wedding thoughts. I can’t wait until we get everything settled so we can start looking forward to the big day. <3 If you haven’t already seen the blog post, you can read how Christoffer proposed to me HERE.