Posts by tag
x-tend
For lidt over en uge siden var jeg en tur hos frisøren X-tend i Gothergade. Jeg har slet ikke fået vist jer det færdige resultat – dem af jer der følger med på Instagram (passionsforfashion) har nok set det allerede. Jeg var blevet træt af, at mit hår var blevet så langt, for det så tungt og kedeligt ud. Det var over et år siden jeg havde været til frisøren, så det var virkelig tiltrængt :)
X-tend er specialister i hair extensions, men jeg var også super begejstret for klipningen. Jeg blev klippet af Mark, som udover at være super sød og humoristisk, så var han også god til at vejlede og klippe mit hår, så mine krøller blev fremhævet i et naturligt fald. Jeg fik først en hårkur og fik efterfølgende klippet et godt stykke af og fik klippet lidt etager fortil. X-tend kan varmt anbefales og også hvis I overvejer extensions – jeg så en dame få det lavet mens jeg var der og det blev virkelig flot. De bruger en teknik, hvor de syr håret på – det er mere skånsomt og ser rigtig naturligt ud. Jeg fik også lavet shellac negle, som de også tilbyder – dem må I se en anden dag :)