Video: vores bryllupsrejse

Så er vi hjemme fra Marrakech. Sikke en fantastisk bryllupsrejse det har været og hvor har tiden dog fløjet afsted. Marrakech er og bliver en af mine favoritbyer! Det tager kun 4,5 time af komme derned og det er som at træde ind i en anden tidsalder og et helt andet næsten magisk univers. Hvis I ikke allerede har været der, så lov mig at skrive destinationen på jeres bucket list.

I samarbejde med Libratone havde jeg fået mulighed for at tage deres Zipp Mini højtaler med på turen. Den var virkelig dejlig at have med og vi brugte den nærmest non-stop, når vi befandt os på vores riad. Vi boede på to forskellige riads under vores ophold og sidste sted havde vi faktisk 100% for os selv, da vi havde lejet det gennem AirBnB. Derfor var det ekstra dejligt med lidt musik, der gav god stemning, når man stod op om morgenen, befandt sig på tagterrassen eller spiste aftensmad.

Den var perfekt at have med i kufferten, da den ingenting fylder og heller ikke vejer særlig meget. Desuden kan den spille via både Wifi og Bluetooth, så hvis Wifi ikke virker, kan man blot benytte Bluetooth, hvilket er ret praktisk, når man er i udlandet og internetforbindelsen driller. Faktisk har Libratone helt ekstraordinært sat Zipp Mini højtaleren ned med hele 400 kr. resten af året hos både libratone.com, Elgiganten og Humac. I forbindelse med Black Friday er der i øvrigt gode besparelser på resten af deres højttalere, så det er bare om at være hurtig, hvis man vil forkæle sig selv eller spare nogle penge på en god julegave. Blot et lille tip. Christoffer og jeg har lavet en lille video af, hvordan vi brugte den under vores ophold. Jeg håber, I kan lide den. ; )

Indlægget er udgivet i samarbejde med Libratone

View Post
Share